Legislator Case Law & Legislation
20191XX00631 DK

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2020) - L 148

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 148 Valid

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2020)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 148 Valid

Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn af reglerne for ulønnet frivilligt arbejde)

(Lovforslag nr. L 148)

I dag afhænger retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde af den enkelte udlændings opholdsgrundlag.

Det kan derfor være vanskeligt for frivillige organisationer at gennemskue, om en udlænding har ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Regeringen ønsker, at udlændinge nemt og ubureaukratisk skal kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde i Danmark.

Med lovforslaget ønsker regeringen derfor at ensrette reglerne, så alle udlændinge, der allerede har ret til ophold i Danmark, får samme ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Der lægges således ikke op til at lempe adgangen til Danmark, men til at give en ekstra ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde for de udlændinge, der allerede har ret til ophold her i landet.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det er en forudsætning, at det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2020.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →