Skriftlig fremsættelse (24. marts 2020) - L 142

Skriftlig fremsættelse (24. marts 2020)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds­forsikring m.v. (Perioder der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)

(Lovforslag nr. L 142)

På grund af den aktuelle krise som følge af covid-19 situationen, har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgået en aftale om at sætte lediges dagpengeanciennitet på pause i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den til 31. maj 2020.

Regeringen foreslår videre, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Lediges forbrug af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, vil i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i den lediges dagpengeanciennitet.

Dagpengemodtagere kan derved modtage dagpenge i op til tre måneder længere.

Tilsvarende vil lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.

Dagpengemodtagere kan derved modtage supplerende dagpenge i tre måneder længere.

I perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil dagpengemodtagere heller ikke automatisk få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, som har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31. maj 2020.

Der er indsat en ophørsklausul i loven, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. marts 2021.

Ophørsklausulen skyldes, at tiltagene er begrundet i de helt særlige forhold som følge af den aktuelle covid-19 situation.

Det er hensigtsmæssigt med en udløbsbestemmelse i form af en ophørsklausul, da de givne forudsætninger alene forventes at gælde i en afgrænset periode.

Ophørsklausulen svarer til den ophørsklausul, som er fastsat i den sundhedsmæssig lovgivning, som har håndteret covid-19 situationen.

På grund af den ekstraordinære situation, er der behov for, at lovforslaget hastebehandles.

Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Samlet set vil lovforslaget medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 225,8 mio. kr. i 2020, 151,7 mio. kr. i 2021 og 75,8 mio. kr. i 2022.

Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 77,7 mio. kr. i 2020, 51,5 mio. kr. i 2021 og 24,1 mio. kr. i 2022, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 148,1 mio. kr. i 2020, 100,2 mio. kr. i 2021 og 51,7 mio. kr. i 2022.

Alle beløb er angivet i 2020-pl.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.