Legislator Case Law & Legislation
20191XX00201 DK

Skriftlig fremsættelse (20. november 2019) - L 76

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 76 Valid

Skriftlig fremsættelse (20. november 2019)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 76 Valid

Skatteministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Ensartet bo- og gaveafgift ved gene­ra­tions­skifte og forbedret henstandsordning)

(Lovforslag nr. L 76)

Med nedsættelsen af bo- og gaveafgiften til 5 pct. ved virksomhedsoverdragelser blev der givet en meget stor skattelettelse til nogle af de mest velhavende danskere.

Den prioritering er regeringen uenig i.

Regeringen ønsker at investere i fællesskabet og tage fat på de udfordringer, Danmark står overfor.

Det sker eksempelvis ved at øge investeringer i uddannelse.

Derfor foreslås det, at skattelettelsen rulles tilbage, så der igen er en ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct. for overdragelse af erhvervsvirksomheder m.v.

Samtidig skal der være gode og stabile vilkår for at drive virksomhed i Danmark, herunder for de familieejede virksomheder, der bidrager med investeringer og arbejdspladser i hele Danmark.

Derfor foreslås det samtidig at indføre et retskrav på henstand med betaling af bo- og gaveafgiften i op til 30 år ved virksomhedsoverdragelser m.v., så der er sikkerhed for, at afgiften altid kan betales i løbet af en længere årrække, så likviditeten kun påvirkes i mindre grad, og der fortsat kan investeres i virksomheden, selvom der er sket generationsskifte.

Endelig foreslås det at ændre den rentesats, som henstandsbeløb for bo- og gaveafgift forrentes med.

Rentesatsen foreslås ændret fra den gældende rentesats på 1 pct. p.a.

over Nationalbankens diskonto, dog mindst 3 pct. p.a., til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.

Det er vurderingen, at standardrenten er et bedre udtryk for markedsrenten.

Det er vigtigt, at lovforslaget vedtages, inden afgiftsforhøjelsen skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Lovforslaget sendes derfor af tidsmæssige årsager i høring samtidig med fremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →