Legislator Case Law & Legislation
20191XX00146 DK

Skriftlig fremsættelse (13. november 2019) - L 57

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 57 Valid

Skriftlig fremsættelse (13. november 2019)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 57 Valid

Transportministeren (Benny Engelbrecht)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om anlæg af en Nordhavnstunnel

(Lovforslag nr. L 57)

Formålet med lovforslaget er at give hjemmel til, at transportministeren kan anlægge en ny tunnel i Nordhavn i København.

Endvidere giver loven hjemmel til, at ministeren kan etablere en midlertidig erstatningshavn i Færgehavn Nord i anlægsperioden.

Tunnellen anlægges som en ca. 1,4 km lang vejtunnel med 2 kørespor i hver retning, og vil gå fra Nordhavnsvej/Strandvænget til Kattegatvej i Nordhavn i København med tilslutning til vejnettet i Nordhavn, som er forberedt til videreførelse i Østlig Ringvej.

Anlægget af tunellen beror på en principaftale indgået i 2014 mellem staten og Københavns Kommune, hvor det bl.a. blev aftalt, at Vejdirektoratet skal varetage rollen som bygherre for tunnellen på baggrund af en anlægslov.

Det fremgår af principaftalen fra 2014, at Nordhavnstunnellen finansieres af Københavns Kommune og By & Havn, dog undtages udgifterne til forberedelsen af Østlig Ringvej samt strækningen fra Færgehavnsvej til Kattegatvej, som forudsættes finansieret af Lynetteholmselskabet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →