Legislator Case Law & Legislation
20191XX00074 DK

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2019) - L 33

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 33 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2019)

SF.L#LOKDOK28 2019 L 33 Valid

Erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udbudsloven (Bortfald af retten til at dokumentere sin pålidelighed, hvis ansøger eller tilbudsgiver er udelukket ved endelig dom, præcisering af kravene til indholdet af opfordringer til at afgive tilbud m.v.).

(Lovforslag nr. L 33)

Formålet med lovforslaget er at sikre, at udbudsloven er i fuld overensstemmelse med udbudsdirektivet, som loven er en gennemførelse af.

For at opnå dette mål foreslås nogle primært lovtekniske ændringer af udbudsloven.

På enkelte områder er det dog vurderingen, at der er behov for præciseringer af den danske udbudslov med begrænset praktisk betydning.

Lovforslaget indebærer eksempelvis, at ikke-statslige ordregivere, såsom kommuner og regioner, at fastsætte kortere tilbudsfrister end lovens normale minimumsfrister efter aftale med alle de virksomheder, som opfordres til at afgive tilbud.

Det præciseres også i lovforslaget, at virksomheder, der har indgået en bindende aftale om tilbagebetaling af skyldige skatter eller afgifter, ikke kan udelukkes fra deltagelse i konkurrencer om offentlige kontrakter.

Herudover indebærer lovforslaget, at virksomheder, der ved endelig dom er udelukket fra deltagelsen i konkurrencer om offentlige kontrakter, ikke har mulighed for at dokumentere sin pålidelighed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →