Legislator Case Law & Legislation
20191EB01102 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BRB B#LOKDOK39 2019 139 Valid

Beretning afgivet af Kulturudvalget den 24. juni 2020

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark

[af Stén Knuth (V) m.fl.]

BRB B#LOKDOK39 2019 139 Valid

1.

Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget noterer sig, at et stort flertal under 1. behandlingen så gode takter i beslutningsforslaget.

Udvalget mener, at foreningslivet i Danmark er helt essentielt for vores sammenhængskraft.

Foreninger bidrager med et fællesskab, som vi under coronakrisen har savnet.

Intentionen med beslutningsforslaget er at støtte foreningslivet og gøre det mindre bureaukratisk og bøvlet at være forening.

Der skal være mere frihed for foreningerne til at løfte deres afgørende rolle i civilsamfundet.

Udvalget vil arbejde videre med alle dele af det oprindelige beslutningsforslag.

Men udvalget ser gerne, at der særlig arbejdes videre med følgende problemstillinger, idet Folketinget på disse områder fastsætter lovgivningen

Partierne har tillid til foreningerne og vil derfor give dem friere rammer og mere frihed.

Man skal dog samtidig være opmærksom på, hvordan vi undgår snyd, når der arbejdes videre med de ovenstående problemstillinger.

Udvalget ser frem til de fortsatte drøftelser med ministeren og Folketingets partier om, hvordan vi i fællesskab kan styrke foreningslivet og frivilligsektoren.

Udvalget noterer sig samtidig, at kulturministeren vil indkalde partierne til drøftelser i efteråret vedrørende en styrkelse af foreningslivet og frivilligsektoren i Danmark.

I forbindelse hermed vil foreningslivets organisationer og relevante ministerier blive indkaldt til en konference om foreningslivets udfordringer.

Konferencen vil blive planlagt sammen med idrættens organisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2020 og var til 1. behandling den 4. juni 2020.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Hans Christian Schmidt

formand

BRB B#LOKDOK39 2019 139 Valid

-

Det skal undersøges, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i GDPR-ordningen til gavn for foreningslivet.

-

Fordele og ulemper ved en ordning, der fritager foreninger for kontrolbesøg, efter de har overholdt betingelserne for en tilladelse i en årrække, skal undersøges.

-

Fordele og ulemper ved at skattefritage alment velgørende foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og som har eksisteret i minimum 2 år, for indtægter under 5 mio. kr., skal undersøges.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →