Legislator Case Law & Legislation
20191BB00151 DK

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en rusmiddelkommission efter norsk forbillede

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2019 151 Valid

Fremsat den 10. marts 2020 af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en rusmiddelkommission efter norsk forbillede

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Som forslagsstiller tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en rusmiddelkommission efter norsk forbillede.

(Beslutningsforslag nr. B 151)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2019 151 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2020 at nedsætte en rusmiddelkommission efter norsk forbillede, der skal have til opgave at forberede en rusmiddelreform, hvori fokus for håndtering af brug og besiddelse af illegale rusmidler til eget brug flyttes fra straf til hjælp.

BSF B#LOKDOK41 2019 151 Valid

Debatten om tilgangen til at håndtere brug og besiddelse af illegale stoffer til eget brug har verseret i årtier.

Uanset hvor man placerer sig holdningsmæssigt i forhold til emnet, kan ingen være tilfredse med tingenes tilstand.

Forbudspolitikken trækker spor af grov organiseret kriminalitet med vold, drab, skud mod politibetjente og illegal handel efter sig.

Efter årtiers indsats med forbudspolitikken i ryggen, nedsatte taskforces og utallige razziaer er der stadig borgere, der lever forhutlede liv som følge af misbrug, stadig meget unge mennesker, der dør af stoffer, og ingen udsigt til nogen forbedring af situationen.

Som bruger eller misbruger af stoffer er man overladt til det illegale marked, hvor de mest forråede kriminelles regler råder.

Som lovgivningen er i dag, mødes stofmisbrugere af myndighederne med straf i stedet for med hjælp.

Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt over for nogle af samfundets mest udsatte, og det er på høje tid at tænke nyt, erkende det mistrøstige i situationen og turde tage nye metoder i brug.

Som lovgivende forsamling påhviler der Folketinget et ansvar for at indrette lovgivningen på en måde, der er så skånsom for mennesker som muligt.

Heldigvis spreder den erkendelse sig i verden.

Flere lande og stater ændrer i disse år deres lovgivning på området, og et fællestræk er, at forbud erstattes af legalisering eller afkriminalisering i større eller mindre grad – at straf erstattes af hjælp.

Erfaringerne fra udlandet bør naturligvis spille en rolle i Danmark, hvor den offentlige debat om emnet længe har været præget af stålsatte myter om, hvilke konsekvenser en ny kurs ville medføre.

I Norge blev der i 2018 nedsat et rusmiddelreformudvalg (rusreformutvalget), der fik til opgave at udarbejde en model for, hvordan samfundets reaktion på brug og besiddelse af illegale rusmidler til eget brug overføres fra retsvæsenet til sundhedsvæsenet.

I december 2019 afgav udvalget sin rapport »Rusreform – fra straff til hjelp« (Regjeringen.no, NOU 2019:26), hvori en række forslag til ændringer i lovgivningen præsenteres, så brug og besiddelse af illegale rusmidler til eget brug inden for nærmere bestemte grænseværdier ikke fremadrettet skal være strafbart.

Forslagsstilleren mener, at erkendelsen af, at forbudspolitikken har slået fejl, kombineret med, at erfaringer fra udlandet kan bibringe ny viden, bør munde ud i nedsættelsen af en rusmiddelkommission, der skal forberede en rusmiddelreform, hvori fokus for håndtering af brug og besiddelse af illegale rusmidler til eget brug flyttes fra at straffe til at hjælpe.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →