Legislator Case Law & Legislation
20191BB00127 DK

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning til brug for affaldssortering

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2019 127 Valid

Fremsat den 28. februar 2020 af Carl Valentin (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om mærkning til brug for affaldssortering

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Carl Valentin (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning til brug for affaldssortering.

(Beslutningsforslag nr. B 127)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2019 127 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre en ordning, hvorefter emballage m.v. mærkes med piktogrammer, der angiver, hvilken fraktion affaldet tilhører, og en tilsvarende mærkning af affaldsspande, affaldscontainere etc. En sådan mærkningsordning skal sikre mere og nemmere affaldssortering.

BSF B#LOKDOK41 2019 127 Valid

Der er heldigvis mange danskere, der gerne vil sortere deres affald, men det kan undertiden være svært at finde ud af, hvor tingene skal hen.

Er det plastik eller restaffald?

Er det hård eller blød plast?

Er det papir eller pap?

Det kan afhjælpes med en ordning, hvor emballage m.v. mærkes med et piktogram, der angiver fraktionen, og hvor affaldsbeholdere mærkes med de samme piktogrammer.

Dansk Affaldsforening har foreslået et system med 25 fraktioner og tilhørende 25 piktogrammer (»DEN GRØNNE TRÅD – ENKLERE OG BEDRE AFFALDSSORTERING«, Dansk Affaldsforening, januar 2018, www.danskaffaldsforening.dk/sites/danskaffaldsforening.dk/files/media/document/dansk_affaldsforening_dengroennetraad_web_2018.

pdf)«.

Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal sortere i 25 fraktioner.

En affaldsbeholder kan tænkes brugt til to eller flere fraktioner og mærkes med et tilsvarende antal piktogrammer.

Det vil være op til kommunerne, borgerne og virksomhederne, hvor fint de vil sortere tingene – bl.a. ud fra tilgængelig plads til affaldsbeholdere og mulighederne for efterfølgende at udsortere fraktionerne yderligere, hvilket i en vis udtrækning er muligt at automatisere.

Forslagsstillerne forestiller sig, at der med et passende varsel indføres et krav om mærkning af emballage m.v. Det skal fastsættes, hvornår der skal mærkes, og hvor mange fraktioner/piktogrammer der skal være i alt.

Det kræver enighed med kommunerne m.fl. om definitionen af fraktioner.

Der vil dog stadig være mulighed for forskellig grad af sortering forskellige steder i landet, jf. forslaget fra Dansk Affaldsforening.

Der er også brug for at afklare internationale aspekter, herunder forholdet til EU-retten.

En stor udfordring i affaldssystemet er blandet emballage som f.eks. mælkekartoner af pap med indvendig plastikbelægning.

Det er meget svært at genanvende sådan blandet materiale.

Det vil ifølge systemet foreslået af Dansk Affaldsforening optræde som restaffald.

Det vil være oplagt at forhøje affaldsafgiften for sådant restaffald – eventuelt opkrævet hos producent eller importør (f.eks. mejerierne).

Det ligger dog uden for dette beslutningsforslags ramme.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →