Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen

Fremsat den 5. februar 2020 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Alex Vanopslagh (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregning af lønindkomst i folkepensionen.

(Beslutningsforslag nr. B 89)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i indeværende folketingsår om at afskaffe modregningen af lønindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Formålet med forslaget er at skabe enklere og mere rimelige rammer om folkepensionisters erhvervsdeltagelse.

Den store marginale beskatning af pensionisters arbejdsindkomst udgør et stort problem for både den enkelte erhvervsaktive ældre og samfundet som helhed.

En pensionists arbejdsindkomst kan modregnes og beskattes helt op til 77 pct. Selv pensionister med mere beskedne indkomstforhold kan risikere en meget høj samlet beskatning.

Det er helt oplagt, at den enkelte pensionist bør få mere ud af at arbejde.

Det er svært at se, at der skulle eksistere gode argumenter for at ramme denne snævre gruppe af mennesker, som har brug for at få udbetalt deres folkepension, samtidig med at de har en vis erhvervsindtægt.

Muligheden for at opsætte pensionen giver i forvejen pensionister mulighed for at undgå modregning.

Det betyder, at modregningen er en dårlig måde at opnå fordelingsmæssige mål.

En pensionists formueforhold kan afgøre, hvorvidt det privatøkonomisk er muligt at opsætte pensionen.

Modregningen risikerer altså i særdeleshed at ramme pensionister uden formue og pensionsopsparing.

For samfundet er det uhensigtsmæssigt at have hjørner, hvor der findes en så høj samlet beskatning.

Det reducerer arbejdsudbuddet, og i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, er det især vigtigt at sikre, at alle hænder bruges bedst muligt.

Det gælder også folkepensionister, der både kan og vil arbejde.

Forslaget skønnes at svække den strukturelle saldo med 630 mio. kr., jf. svaret på Beskæftigelsesudvalget, alm. del, spørgsmål 9, folketingsåret 2019-20.

Forslaget foreslås finansieret ved at droppe udgiften til det midlertidige børnetilskud, ved at genindføre opholdskravet for retten til dagpenge og ved at tilbagerulle takstforhøjelsen til de humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser.