Legislator Case Law & Legislation
20191BB00083 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre mulighed for selv at bestemme, om deres barn skal starte i børnehave, inden barnet fylder 3 år

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2019 83 Valid

Fremsat den 4. februar 2020 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give forældre mulighed for selv at bestemme, om deres barn skal starte i børnehave, inden barnet fylder 3 år

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mette Thiesen (NB)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at give forældre mulighed for selv at bestemme, om deres barn skal starte i børnehave, inden barnet fylder 3 år.

(Beslutningsforslag nr. B 83)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2019 83 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre reglerne, så det er det enkelte barns forældre, der bestemmer, om barnet skal rykkes fra vuggestue til børnehave, inden barnet fylder 3 år.

BSF B#LOKDOK41 2019 83 Valid

Som reglerne er i dag, er det den enkelte kommune, der beslutter, hvornår et barn skal begynde i børnehave.

Det betyder, at man som forældre ikke selv kan træffe beslutning om, hvornår barnet er klar til at rykke fra vuggestue til børnehave.

Forslagsstillerne mener, at den beslutningskompetence bør ligge hos forældrene.

I flere kommuner udnyttes det, at børnehaver har en lavere personalenormering end vuggestuer, hvilket betyder, at kommunen har en økonomisk interesse i at rykke børn fra vuggestue til børnehave så tidligt som muligt.

Forældrene kender deres børn bedst, og det bør derfor være forældrene, der beslutter, om barnet er klar til at begynde i børnehave inden det fylder 3 år.

Lovændringen vil sikre, at barnets tarv ikke tilsidesættes til fordel for kommunens økonomi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →