Legislator Case Law & Legislation
20191BB00051 DK

Forslag til folketingsbeslutning om udskydelse af indfasning af registreringsafgift for eldrevne køretøjer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2019 51 Valid

Fremsat den 3. december 2019 af Thomas Danielsen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Mette Abildgaard (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om udskydelse af indfasning af registreringsafgift for eldrevne køretøjer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Thomas Danielsen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udskydelse af indfasning af registreringsafgift for eldrevne køretøjer.

(Beslutningsforslag nr. B 51)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2019 51 Valid

Folketinget pålægger regeringen at udsætte indfasningen af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer med 1 år, således at rammerne for registreringsafgift og bundfradrag i 2020 fastholdes i 2021.

BSF B#LOKDOK41 2019 51 Valid

Den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) nedsatte i februar 2019 Transportkommissionen, som skal komme med anbefalinger til den grønne omstilling af personbiler.

Men mens Transportkommissionen arbejder, skal det sikres, at udviklingen ikke sættes i stå.

Der er allerede sikret en afgiftsfritagelse for eldrevne køretøjer på under 400.000 kr. inkl.

moms i 2020.

Men da bilimportørerne snart skal begynde at bestille biler hjem til 2021, og da danskerne skal kende rammerne, bør Folketinget sikre, at rammerne for eldrevne køretøjer i 2021 besluttes allerede nu.

Derfor vil forslagsstillerne pålægge regeringen at udskyde indfasningen af registreringsafgiften og bortfaldet af bundfradraget for eldrevne køretøjer med 1 år.

Det betyder, at rammerne for registreringsafgift og bundfradrag på eldrevne køretøjer i 2020 fastholdes i 2021.

En nærmere model for udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften skal præciseres blandt de partier, der støtter forslaget.

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance foreslår, at udgifterne til at afgiftsfritage eldrevne køretøjer på under 400.000 kr. i 2021 finansieres i forbindelse med forhandlingerne om en klimahandlingsplan i foråret 2020.

Indgår denne afgiftsfritagelse ikke i klimahandlingsplanen, vil Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance finde finansieringen på finansloven for 2021.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →