Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ændringsforslag stillet den 19. december 2019
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love
(Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
Til § 1
Af skatteministeren
1)
I indledningen indsættes efter »29. april 2018,«: »og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 20. december 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.),«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Af skatteministeren
2)
I nr. 9 ændres i den indledende tekst »§ 11« til: »§ 11 a«, og benævnelsen af den foreslåede § 11 a ændres til: »§ 11 b«.
[Lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslag nr. L 72 A]
Til § 4
Af skatteministeren
3)
I indledningen indsættes efter »6. december 2019,«: »og som ændres ved § 3 i det af Folketinget den 20. december 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.),«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
Af skatteministeren
4)
I nr. 1 ændres i den indledende tekst »2. pkt.« til: »3. pkt.«
[Lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslag nr. L 72 A]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat § 11 a i sømandsbeskatningsloven.
Ved lovforslag nr. L 72 A – Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.) – foreslås også indsat § 11 a i sømandsbeskatningsloven, jf. § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 72 A.
Lovforslag nr. L 72 A forventes at blive vedtaget den 20. december 2019 før lovforslag nr. L 72 B, som dette ændringsforslag stilles til.
Det foreslås derfor ved ændringsforslaget, at den foreslåede § 11 a i sømandsbeskatningsloven benævnes § 11 b.
Til nr. 3 og 4
Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås indsat et 2. pkt. i kildeskattelovens § 44, litra b.
Ved lovforslag nr. L 72 A – Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.) – foreslås også indsat et 2. pkt. i kildeskattelovens § 44, litra b, jf. § 3, nr. 1, i lovforslag nr. L 72 A.
Lovforslag nr. L 72 A forventes at blive vedtaget den 20. december 2019 før lovforslag nr. L 72 B, som dette ændringsforslag stilles til.
Det foreslås derfor ved ændringsforslaget, at det foreslåede 2. pkt. i kildeskattelovens § 44, litra b, ændres til 3. pkt.