Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen)
Statutory Text (4 Articles)
Ændringsforslag stillet den 6. marts 2020 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af timepuljen)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
Til § 1
Af børne- og undervisningsministeren
3)
Nr. 11 affattes således
11.
I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering« til: »stk. 2, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret vurdering foretaget af institutionens leder«, og 2. pkt. ophæves.
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion, som har baggrund i, at affattelsen af den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, utilsigtet har fået et indhold, der ville medføre en lempelse af de grundlæggende betingelser for at blive optaget på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
Med ændringsforslaget sikres, at den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, alene vil omfatte justeringer, som er nødvendige som følge af den politiske aftale af 4. november 2019 om justering af optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser.