Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie (Midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19)
Statutory Text (2 Articles)
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie
(Midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
2.
Politiske bemærkninger
Venstre
Venstre har stået i spidsen for at indføre den skattefri seniorpræmie for personer, der har nået folkepensionsalderen, men som forbliver i beskæftigelse i et vist omfang.
V noterer sig, at den socialdemokratiske regering sidenhen har valgt at støtte op om den skattefri seniorpræmie.
V har netop været med til at indføre den skattefri seniorpræmie, fordi det bidrager til at sikre, at flere seniorer udsætter pensionen.
Seniorer udgør en værdifuld arbejdskraftreserve og robust knowhow for mange virksomheder.
Generelt er det vigtigt med bedre vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet, da vi lever længere og har flere raske leveår, som indebærer flere aktive år på arbejdsmarkedet.
V har tidligere indført en række tiltag, som sætter et øget fokus på det gode seniorarbejdsliv, bl.a. igennem nedsættelsen af en Seniortænketank og muligheden for at få udbetalt en skattefri seniorpræmie.
Flere seniorer på arbejdsmarkedet bidrager til et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.
Med dette lovforslag sikrer vi, at timekravet for optjening af seniorpræmie på 1.560 timers beskæftigelse over 12 måneder bliver nedsat svarende til 4 måneder.
Det støtter V, for det er blevet sværere at leve op til beskæftigelseskravet, når Danmark befinder sig i den alvorlige situation, hvor Danmark i en lang periode har været lukket ned, og hvor ledighedskøen på kort tid er vokset voldsomt.
3.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2020 og var til 1. behandling den 4. juni 2020.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring.
Den 29. maj 2020 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.
Bjørn Brandenborg
(S)
Bjarne Laustsen
(S)
Jan Johansen
(S)
Jens Joel
(S)
Jeppe Bruus
(S)
Kasper Sand Kjær
(S)
fmd.
Leif Lahn Jensen
(S)
Lennart Damsbo-Andersen
(S)
Samira Nawa
(RV)
Kathrine Olldag
(RV)
Karsten Hønge
(SF)
Halime Oguz
(SF)
Jette Gottlieb
(EL)
Victoria Velasquez
(EL)
Christian Juhl
(EL)
Torsten Gejl
(ALT)
Hans Andersen
(V)
Anne Honoré Østergaard
(V)
Carsten Kissmeyer
(V)
Morten Dahlin
(V)
nfmd.
Anni Matthiesen
(V)
Ulla Tørnæs
(V)
Bent Bøgsted
(DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF)
Christian Langballe
(DF)
Naser Khader
(KF)
Birgitte Bergman
(KF)
Lars Boje Mathiesen
(NB)
Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
48
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
42
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Radikale Venstre
(RV)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Enhedslisten
(EL)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
13
Nye Borgerlige
(NB)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Alternativet
(ALT)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
4