Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.)
Statutory Text (4 Articles)
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 9. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1.
Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (DF, KF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der er rimelighed i brugerbetaling på danskkurserne.
DF mener, at den danske stat primært skal bruge sine resurser på danske statsborgere, og at de udlændinge, der ønsker at lære dansk, skal bruge de kurser, der er.
Det sikres bedst, ved at man selv betaler for dem.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget betragter L 186 som en lempelse af udlændingepolitikken.
Integration er et personligt ansvar, som de danske skatteydere ikke bør subsidiere.
Nye Borgerlige vil derfor aktivere grundlovens § 42.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2020 og var til 1. behandling den 14. maj 2020.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 4. februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 67.
Den 5. maj 2020 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg
(S)
Birgitte Vind
(S)
Camilla Fabricius
(S)
Christian Rabjerg Madsen
(S)
fmd.
Jeppe Bruus
(S)
Julie Skovsby
(S)
Lars Aslan Rasmussen
(S)
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Rasmus Stoklund
(S)
Andreas Steenberg
(RV)
Katrine Robsøe
(RV)
Carl Valentin
(SF)
Jacob Mark
(SF)
Peder Hvelplund
(EL)
Rosa Lund
(EL)
Sikandar Siddique
(UFG)
Mads Fuglede
(V)
Fatma Øktem
(V)
Inger Støjberg
(V)
Jan E.
Jørgensen
(V)
Marlene Ambo-Rasmussen
(V)
Morten Dahlin
(V)
Pia Kjærsgaard
(DF)
nfmd.
Marie Krarup
(DF)
Peter Skaarup
(DF)
Karsten Lauritzen
(V)
Marcus Knuth
(KF)
Pernille Vermund
(NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
48
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
42
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Radikale Venstre
(RV)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
15
Enhedslisten
(EL)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
13
Nye Borgerlige
(NB)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Alternativet
(ALT)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
4
Til § 1
Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og NB)
1)
I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »2.000 kr.« til: »4.000 kr.«
[Forhøjelse af depositum for S-kursister til 4.000 kr.]
Til nr. 1
Ændringsforslaget vil indebære, at depositummet for deltagelse i danskuddannelsen for S-kursister forhøjes fra 1.250 kr. til 4.000 kr.
Det betyder, at S-kursister, der melder sig til danskuddannelse efter lovens ikrafttræden, skal betale et depositum på 4.000 kr. i forbindelse med henvisning til et modul.
Ændringsforlaget ændrer ikke på, at au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, ligesom hidtil, ikke vil skulle betale depositum, da værtsfamilier til au pair-personer opkræves et engangsbeløb til medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisning, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 6.