Betænkning over Forslag til lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet og af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i forbindelse med covid-19
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. april 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet og af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i forbindelse med covid-19
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
1.
Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget, herunder 1 om deling af lovforslaget.
2.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
3.
Indstillinger
Udvalget vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF og Uffe Elbæk (UFG)) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 4 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget vil gerne understrege, at Enhedslisten deler regeringens intention med lovforslaget, der er at begrænse covid-19-smittefaren, men Enhedslisten mener ikke, at det er nødvendigt at sløjfe de hårdtarbejdende butiksansattes fridage, da færre i år skal handle stort ind til påskefrokoster og der er bedre mulighed end normalt til at kunne planlægge sine indkøb.
Derudover er Enhedslisten taknemmelig for det arbejde, som flere ansatte i dagligvarebutikkerne har ydet i lang tid nu.
Enhedslisten vil derfor gerne takke hverdagens helte, som de butiksansatte er en stor del af.
De har udvist en helt ekstraordinær fleksibilitet i de her uger og har stået allerforrest i forhold til risikoen for at blive smittet.
De dagligvarebutikker, der har en omsætning på under 35 mio. kr., er åbne, så derfor er der ingen grund til at udsætte nogle af de mest eksponerede mennesker i samfundet for yderligere smitterisiko.
De fortjener tværtimod nogle velfortjente fridage.
Derudover lægger Enhedslisten også særlig vægt på, at de små dagligvarebutikker ofte tjener en væsentlig del af deres omsætning i påsken.
Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslag nr. L 168 B.
5.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Bemærkninger
6.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2020 og var til 1. behandling den 31. marts 2020.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring.
Under hensyn til at lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind
(S)
Bjørn Brandenborg
(S)
Camilla Fabricius
(S)
Thomas Jensen
(S)
Henrik Møller
(S)
Kasper Roug
(S)
nfmd.
Malte Larsen
(S)
Orla Hav
(S)
Rasmus Stoklund
(S)
Katrine Robsøe
(RV)
Ida Auken
(RV)
Theresa Berg Andersen
(SF)
Ina Strøjer-Schmidt
(SF)
Victoria Velasquez
(EL)
Rune Lund
(EL)
Uffe Elbæk
(UFG)
Torsten Schack Pedersen
(V)
Preben Bang Henriksen
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
fmd.
Anne Honoré Østergaard
(V)
Christoffer Aagaard Melson
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Tommy Ahlers
(V)
Hans Kristian Skibby
(DF)
Mette Hjermind Dencker
(DF)
Mona Juul
(KF)
Niels Flemming Hansen
(KF)
Rasmus Jarlov
(KF)
Alex Vanopslagh
(LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
48
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
42
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Radikale Venstre
(RV)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
14
Enhedslisten
(EL)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
13
Nye Borgerlige
(NB)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Alternativet
(ALT)
1
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
5
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold
A.
»Forslag til lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19« omfattende §§ 1, 2, 4 og 5.
B.
»Forslag til lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i forbindelse med covid-19« omfattende § 3, § 4, stk. 1 og 2, og § 5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Til § 2
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I 1. pkt. ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1,« til: »§ 1, stk. 1,«.
[Ændring af henvisning]
Til § 4
Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)
3)
Stk. 2 affattes således
Stk. 2.
Loven ophæves den 15. april 2020.
[Ændring af lovens ophævelsestidspunkt]
§ 5.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Til § 5
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget
4)
Paragraffen affattes således
[Lovteknisk ændring]
Til nr. 1
Det foreslås, at forslag til lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet og af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i forbindelse med covid-19 (L 168) deles i to lovforslag.
Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19, mens den anden del (B) omfatter forslaget om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i forbindelse med covid-19.
Til nr. 2
I lovforslagets § 2, 1. pkt., hvor det foreslås, at afgiften, uanset årsregnskabslovens § 151, stk. 2, for ledelsesmedlemmer i virksomheder, der omfattes af regler om en forlænget frist for indsendelse af årsrapporter m.v., der fastsættes i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1, beregnes fra udløbet af den forlængede frist, er henvisningen til § 1, stk. 1, nr. 1, forkert.
Med ændringsforslaget ændres henvisningen til § 1, stk. 1.
Der foretages ikke nogen materiel ændring.
Til nr. 3
Der foreslås en ændring af lovens solnedgangsklausul, således at det fremgår, at den del, der vedrører fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider, ophæves den 15. april 2020, dvs. umiddelbart efter påsken.
Til nr. 4
Som følge af opdelingen af lovforslaget i to dele foretages en ændring af lovforslagets territorialbestemmelse i § 5.
Der foretages en teknisk ændring, således at det fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Der er tale om en lovteknisk ændring.