Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. november 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Begrænsning af ressourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddelskadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
2.
Politiske bemærkninger
Radikale Venstre og Enhedslisten
Et mindretal i udvalget (RV og EL) er enig i, at Folketinget skal handle på baggrund af den helt urimelige situation, som en række kvinder blev bragt i, da de ikke fik tilbudt rettidig screening for brystkræft og fik en skade som følge heraf.
Men det er samtidig vigtigt at anerkende, at der er tilfælde, hvor forholdene i sundhedsvæsenet kræver en prioritering af de fornødne ressourcer.
For der er ikke overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver i sundhedsvæsenet.
Derfor er det også afgørende at fortsætte drøftelserne af, hvordan der kan prioriteres i sundhedsvæsenet i et kommende behandlingsråd, som netop skal være med til at afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger om fremtidige investeringer i sundhedsvæsenet.
Der henvises i den forbindelse til forståelsespapiret: »Retfærdig retning for Danmark« indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten den 25. juni 2019.
3.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2019 og var til 1. behandling den 24. oktober 2019.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den tidligere sundhedsminister sendte den 13. december 2018 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 140, folketingsåret 2018-19, 1. samling.
Den 7. oktober 2019 sendte sundheds- og ældreministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Annette Lind
(S)
Birgitte Vind
(S)
Tanja Larsson
(S)
Camilla Fabricius
(S)
nfmd.
Daniel Toft Jakobsen
(S)
Flemming Møller Mortensen
(S)
Julie Skovsby
(S)
Lennart Damsbo-Andersen
(S)
Rasmus Horn Langhoff
(S)
Stinus Lindgreen
(RV)
Nils Sjøberg
(RV)
Kirsten Normann Andersen
(SF)
Trine Torp
(SF)
Peder Hvelplund
(EL)
Victoria Velasquez
(EL)
Susanne Zimmer
(ALT)
Jane Heitmann
(V)
fmd.
Ellen Trane Nørby
(V)
Hans Andersen
(V)
Martin Geertsen
(V)
Marlene Ambo-Rasmussen
(V)
Sophie Løhde
(V)
Liselott Blixt
(DF)
Mette Hjermind Dencker
(DF)
Karina Adsbøl
(DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF)
Per Larsen
(KF)
Lars Boje Mathiesen
(NB)
Henrik Dahl
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
48
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
43
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Radikale Venstre
(RV)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
14
Enhedslisten
(EL)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
12
Alternativet
(ALT)
5
Nye Borgerlige
(NB)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1