Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. november 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven
(Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
2.
Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at det med »Aftale om ret til seniorpension for nedslidte« af 1. maj 2019 indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er besluttet, at det forventede varige merprovenu på 350 mio. kr. årligt ved at ophæve fradragsreglerne for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. skal disponeres til finansiering af »Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«.
På trods af at der fortsat er et flertal i Folketinget bag aftalen, og at skatteministeren under 1. behandling uoplyste, at regeringen støttede aftalen, gav skatteministeren ligeledes under 1. behandling udtryk for, at regeringen ikke fandt sig bundet af den aftalte finansiering.
På den baggrund finder partierne, der udgør et flertal, det nødvendigt at påpege, at flertallet forventer, at regeringen vil disponere merprovenuet på 350 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til finansiering af »Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«.
3.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til 1. behandling den 10. oktober 2019.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Lovforslaget er en opdateret genfremsættelse af lovforslag nr. L 233, folketingsåret 2018-19, 1. samling.
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 8. august 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 17, folketingsåret 2018-19, 2. samling.
Den 2. oktober 2019 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Birgitte Vind
(S)
Bjørn Brandenborg
(S)
Jens Joel
(S)
Jeppe Bruus
(S)
Jesper Petersen
(S)
Kasper Sand Kjær
(S)
Malte Larsen
(S)
fmd.
Thomas Jensen
(S)
Troels Ravn
(S)
Kathrine Olldag
(RV)
Katrine Robsøe
(RV)
Carl Valentin
(SF)
Lisbeth Bech Poulsen
(SF)
Rune Lund
(EL)
Victoria Velasquez
(EL)
Susanne Zimmer
(ALT)
Louise Schack Elholm
(V)
Anne Honoré Østergaard
(V)
Kristian Pihl Lorentzen
(V)
Lars Christian Lilleholt
(V)
nfmd.
Sophie Løhde
(V)
Marie Bjerre
(V)
Morten Dahlin
(V)
Dennis Flydtkjær
(DF)
Hans Kristian Skibby
(DF)
René Christensen
(DF)
Rasmus Jarlov
(KF)
Mona Juul
(KF)
Ole Birk Olesen
(LA)
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
48
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
43
Dansk Folkeparti
(DF)
16
Radikale Venstre
(RV)
16
Socialistisk Folkeparti
(SF)
14
Enhedslisten
(EL)
13
Det Konservative Folkeparti
(KF)
12
Alternativet
(ALT)
5
Nye Borgerlige
(NB)
4
Liberal Alliance
(LA)
3
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Siumut
(SIU)
1
Sambandsflokkurin
(SP)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Uden for folketingsgrupperne
(UFG)
1