Legislator Case Law & Legislation
201913LA0068 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2019 68 A Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. februar 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af tvangsmæssige afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke)

LSV L#LOKDOK27 2019 68 A Valid

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1571 af 27. december 2019, foreta‌ges følgende ændringer

1.

I § 64, stk. 1, ændres »og § 68 a og« til: »§ 68 a og § 69, stk. 3, i denne lov og efter«, og efter »§ 14, stk. 2-4,« indsættes: »§ 24, stk. 1, jf. § 14,«.

2.

I § 64 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3.

I § 64, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

4.

I § 64 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker

Stk. 6.

Fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.

Kommu‌nen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad taler imod.

Stk. 7.

Fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.

Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

5.

§ 64, stk. 5, der bliver stk. 8, affattes således

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.

Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af be‌stemmelsen.

6.

§ 68, stk. 6-10, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter

1)

§ 58, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller

2)

§ 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller den unge.

Stk. 8.

Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 2, hvis der er grundlag herfor.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.

Stk. 9.

I alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.

Stk. 11-14 bliver herefter stk. 10-13.

7.

I § 68, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.

8.

I § 167, stk. 4, ændres »§ 68, stk. 12 og 14,« til: »§ 68, stk. 11 og 13,«.

LSV L#LOKDOK27 2019 68 A Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse ved fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2.

For fuldbyrdelse af sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på begæringer efter § 68, stk. 6-10, i lov om social service, der er indgivet før lovens ikrafttræden.

For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →