Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 10. september 2019

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19

Indholdsfortegnelse

1.

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1

Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd

»Stk. 6.

Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7.

Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-tilsynet.

Det følger af Forretningsorden for Folketinget § 7, stk. 6, 2. pkt., at der vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med behandlingen af personer som er frihedsberøvede, jf. grundlovens § 71, stk. 6 og 7.

1.2

Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som Folketingets stående udvalg varetager.

På tilsynets møder behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod lov- og beslutningsforslag ikke bliver henvist til behandling i tilsynet.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed.

En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, mens andre sager henvises til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde.

Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen.

Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål til de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uanmeldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdssteder for tvangsanbragte børn og unge.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre steder med administrativt frihedsberøvede personer kan være anmeldte eller uanmeldte.

Tilsynsbesøgene er et væsentligt element i tilsynets virksomhed.

Som led i de almindelige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og kommuner på tilsynets område, kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier m.v., ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture m.v. med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets område.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse tilsynet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøvede person selv, dennes pårørendes eller personalets synsvinkel er af problemstillinger på tilsynets område.

Det giver anledning til, at tilsynet retter henvendelse og stiller spørgsmål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt er berøvet deres frihed, på en sådan måde, at behandlingen af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på såvel det konkrete som det generelle plan.

1.3

Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede personer.

F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger.

Typisk sker det enten i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

2.

Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling, holdt 13 møder og været på 4 tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger.

Tilsynet har i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling, haft fokus på forholdene for tvangsanbragte børn og unge.

Derudover har tilsynet haft fokus på forholdene på Sikringen i Slagelse og ønsket at belyse de mulige årsager til ventelisterne.

Tilsynet har også haft fokus på tvangsanvendelser i psykiatrien og fokus på, hvorvidt der er de fornødne procedurer i forbindelse med revurderinger af tvangsanvendelse.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været behandlet i tilsynet, har sammen med tilsynsbesøgene og møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til flere ministre, regioner, kommuner, opholdssteder, Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand m.fl. om forskellige problemstillinger, som der kan læses om i det følgende.

3.

Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage imod og behandle henvendelser om forholdene for administrativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og tilsynet har i løbet af folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling, behandlet en række af disse henvendelser.

En del af henvendelserne vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen eller tvangsforanstaltningen.

Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde.

Tilbage er et antal sager, der vedrører forholdene under frihedsberøvelsen.

Tilsynet har i det forgangne folketingsår både behandlet sager om forholdene for tvangsindlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og unge.

Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.

4.

Spørgsmål til ministre

Tilsynet har i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling, stillet spørgsmål til forskellige ministre.

Nedenfor fremgår et udsnit af de emner, som spørgsmålene har berørt.

4.1

Ventelister til Sikringen i Slagelse

På baggrund af drøftelser i tilsynet bad § 71-tilsynet sundhedsministeren om at redegøre for, om de patienter, der står på venteliste til Sikringen i Slagelse, er indlagt ved dom eller på baggrund af et farlighedsdekret.

Sundhedsministeren svarede hertil bl.a. følgende

»Sikringsafdelingen er en integreret del af Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.

Afdelingen er landsfunktion for patienter – med dom til anbringelse på Sikringsafdelingen (i henhold til straffeloven), – indlagt på farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet (jf. psykiatrilovens § 40), – indlagt til mentalundersøgelse på Sikringsafdelingen (i henhold til retsplejeloven), – indlagt med kendelse om varetægtssurrogatanbringelse på Sikringsafdelingen (i henhold til retsplejeloven).

Afdelingen optager således personer, der lider af sindssygdom, og hvor det ved dom, kendelse eller administrativ resolution er bestemt, at særlige sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige.

Som konkrete eksempler på indlæggelsesgrundlaget hos patienter, der venter på indlæggelse i Sikringsafdelingen kan det oplyses, at der i løbet af 2018 var i alt seks patienter, der ventede på indlæggelse i afdelingen (ikke på samme tid, men fordelt over hele året).

Fire af disse patienter havde et farlighedsdekret, mens de resterende to patienter skulle indlægges med henblik på mentalundersøgelse.«

Tilsynet spurgte i forlængelse heraf sundhedsministeren, hvor lang tid personerne med farlighedsdekret har stået på venteliste, og hvor de opholder sig, indtil de kan få en plads på Sikringen i Slagelse.

Til det svarede sundhedsministeren

»Om de fire patienter, som i løbet af hele 2018 ventede på indlæggelse i Sikringsafdelingen i Slagelse, kan Psykiatrien Region Sjælland oplyse, at én patient blev henvist til indlæggelse i november 2017, mens de tre øvrige patienter blev henvist i marts og august 2018.

Af de fire omhandlede patienter er tre patienter blevet indlagt i Sikringsafdelingen.

Disse tre patienter ventede på indlæggelse i hhv.

294 dage, 222 dage og 341 dage før indlæggelse i afdelingen.

Den fjerde patient venter aktuelt på indlæggelse i Sikringsafdelingen, og er p.t.

indlagt i en retspsykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden.

Patienten har ventet på indlæggelse i 202 dage (pr. 6.3.2019).

Det kan supplerende oplyses, at der løbende – i dialog med den afgivende afdeling – foretages en prioritering af patienter, der skal indlægges i Sikringsafdelingen.

Patienterne bliver således ikke nødvendigvis indlagt i den rækkefølge, de er blevet skrevet op til indlæggelse, men efter konkret vurdering.

Patienterne i Sikringsafdelingen er indlagt i henhold til farlighedsdekret, på baggrund af en anbringelsesdom, med henblik på udarbejdelse af mentalobservationserklæring eller som varetægtssurrogatanbragte.

Afgørelse om udskrivning fra afdelingen træffes derfor ikke af Psykiatrien Region Sjælland, men af den relevante myndighed, det vil sige domstolene eller Justitsministeriet.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 4, 5, 10, 17, 19, 21, 2018-19, 1. samling, og § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 23, 24, 25, 2018-19, 1. samling.

Spørgsmålene er genstillet i 2. samling som spørgsmål 4-6.

Spørgsmålene er ved beretningens afgivelse ikke besvaret.

4.2

Revurderinger af tvangsforanstaltninger

På baggrund af drøftelser i §71-tilsynet spurgte tilsynet sundhedsministeren, om initiativer til at sikre revurderinger i forbindelse med fastholdelse af en tvangsforanstaltning altid bliver skrevet i patientens journal.

Sundhedsministeren svarede bl.a.

»Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke ved tilsyn med psykiatriske afdelinger i 2018 eller i øvrigt i form af bekymringshenvendelser eller lignende blevet bekendt med, at der skulle være behov for generelt at forbedre journalføringen af revurderinger i forbindelse med fastholdelse af en tvangsforanstaltning i psykiatrien.

Styrelsen har endvidere ikke kendskab til, at der skulle være iværksat initiativer med henblik på at forbedre dette.

[…]

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende

»Det fremgår af § 22 i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger (BEK nr. 1338 af 02/12/2010) at: »Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst 3 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet.

Overlægens vurdering skal tilføres journalen.«

Det fremgår yderligere af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner (VEJ nr. 9798 af 16/08/2016) under pkt. 2.3.

Fiksering og anvendelse af remme, at: »I forbindelse med den lægelige vurdering 3 gange i døgnet ved opretholdelse af tvangsfiksering angives tidspunkt og lægens initialer.

Vurderingen skal endvidere fremgå af journalen.«

Revurdering af tvangsfikseringen skal løbende gentages så længe tvangsfikseringen opretholdes.

De nærmere detaljer om tilsynets form og kadence er beskrevet i bekendtgørelsens § 22, stk. 2-4.

Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til hverken eksisterende eller påtænkte initiativer til at sikre, at revurderinger af tvangsfikseringer i højere grad bliver indskrevet i patientens journal.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13, 14 og 15, 2018-19, 1. samling.

4.3

Forhold for tvangsanbragte børn

På baggrund af drøftelser i tilsynet om forholdene for tvangsanbragte børn spurgte tilsynet den daværende børne- og socialminister, om ministeren fandt det relevant at føre statistik for, hvor mange skift i anbringelsessteder der sker for tvangsanbragte børn, samt til reglerne for, om et kommunalt anbringelsessted kan fratage et barn sin mobiltelefon under anbringelsen.

Børne- og socialministeren svarede bl.a.

»Anbringelsesstatistikken indeholder i dag oplysninger om skift af anbringelsessted under samme anbringelsesforløb.

Det betyder, at hvis et anbragt barn skifter fra et anbringelsessted til et andet, så har kommunen pligt til at indrapportere det til Danmarks Statistik, som efterfølgende registrerer det i anbringelsesstatistikken.

Med afsæt i disse oplysninger har Børne- og Socialministeriet d. 14. november 2018 offentliggjort en analyse om kontinuitet i anbringelser af børn og unge, der bl.a. bidrager med ny viden om omfanget af skift i anbringelser af børn og unge i plejefamilier og på døgninstitutioner mv.

Som spørgeren refererer til, så har Børne- og Socialministeriet tidligere oplyst i det vedlagte svar til udvalget, at der er indikationer i statistikken på, at kommunerne ikke altid får indberettet, når anbragte børn og unge skifter anbringelsessted.

En opgørelse baseret på registrerede skift alene, forventes således i nogen grad at underestimere det reelle omfang af skift blandt anbragte børn og unge.

Et godt datagrundlag er en forudsætning for, at der kan skabes større viden om de sociale indsatser til udsatte borgere i Danmark.

Derfor har Børne- og Socialministeriet også lagt en ambitiøs strategi for at sikre bedre data på socialområdet, herunder mere dækkende data.

Som led i dette arbejde blev anbringelsesstatistikken flyttet fra Ankestyrelsen til Danmarks Statistik i 2016, som nu varetager alle nationale statistikker om udsatte børn og unge.

I forbindelse med denne flytning indførte Danmarks Statistik en ny procedure for valideringen af kommunernes indberetninger, for at sikre en mere retvisende og dækkende anbringelsesstatistik.

Danmarks Statistik har bl.a. et større fokus på fejlretning af kommunernes indberetninger, herunder opfølgning på manglende indberetninger.

Som noget nyt sender Danmarks Statistik eksempelvis løbende opgørelser over indberetningerne tilbage til kommunerne, hvormed kommunerne bedes forholde sig til og verificere, at deres oplysninger er korrekte.

Der er desuden indført en procedure, hvormed kommunaldirektøren to gange årligt orienteres om datakvaliteten af kommunens indberetninger.

Endelig følger Børne- og Socialministeriet op på kvaliteten af kommunernes indberetninger i Socialpolitisk Redegørelse, der årligt publiceres med kommunefordelte landkort, som viser status for kommunernes indberetninger til blandt andet anbringelsesstatistikken.

Børne- og Socialministeriet har endvidere oplyst i et tidligere svar til udvalget, at det i udgangspunktet ikke er muligt at foretage en opgørelse over, hvor mange anbringelsessteder, herunder opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner, anbragte børn og unge har boet på i den tid, de har været anbragt uden for hjemmet.

Årsagen er, at anbringelsesstatistikken ikke indeholder oplysninger, der kan identificere et konkret anbringelsessted.

Hvis et barn eksempelvis har været anbragt i en plejefamilie, herefter hjemgivet til forældrene og derefter anbragt hos en plejefamilie igen, fremgår det ikke af statistikken, hvorvidt der er tale om den samme plejefamilie eller forskellige plejefamilier.

Der foreligger heller ikke et nationalt institutionsregister i dag, hvormed man kan koble en konkret døgninstitution med et anbragt barn.

Det indgår i det aktuelle udviklingsarbejde med Tilbudsportalen, at der skal registreres CPR-oplysninger på plejeforældrene, hvilket vil give et bedre datagrundlag for at knytte oplysninger om et anbragt barn til en konkret plejefamilie.

Dette arbejde forventes fuldt implementeret i 2021.

Børne- og Socialministeriet vil samtidig afdække mulighederne for at udvikle et institutionsregister, der kan koble et anbragt barn til en konkret døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted.

Det sker som led i udmøntningen af ministeriets strategi for at sikre bedre data på socialområdet.«

Tilsynet drøftede på baggrund af en konkret sag reglerne for at fratage et tvangsanbragt barn sin mobiltelefon og stillede på dag baggrund også spørgsmål herom til børne- og socialministeren, som bl.a. svarede

»Efter servicelovens § 71 har et anbragt barn eller ung ret til samvær og kontakt med sine forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under en anbringelse uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for – under hensyntagen til barnets bedste, barnets sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb – at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.

Kommunalbestyrelsen skal dog om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan i den forbindelse fastsætte nærmere vilkår herfor.

Der kan være situationer, hvor forholdene ved anbringelsen er af en sådan karakter eller senere udvikler sig på en sådan måde, at det er nødvendigt at begrænse eller helt at afbryde samvær og kontakt for en nærmere bestemt periode.

Kommunalbestyrelsen vil i sådanne situationer kunne begrænse samværet efter servicelovens § 71, stk. 2.

Det er alene børn og ungeudvalget, der kan træffe afgørelse om at afbryde samværet efter servicelovens § 71, stk. 3.

Af eksempler, der kan begrunde afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller telefonkontakt, kan det fra Ankestyrelsens praksis nævnes, at barnet eller den unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forældrene eller netværket, at forældrene eller netværket mangler evnen til at leve sig ind i barnet eller den unges behov, eller at samvær med forældrene eller netværket gør barnet eller den unge utryg.

Eksemplerne er dog ikke udtømmende, og det vil altid afhænge af en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

Afbrydelsen af forbindelsen kan omfatte alle former for samvær og kontakt samtidig eller kun visse former for samvær og kontakt.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren skal parthøres forud for en sådan afgørelse, ligesom barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren skal have baggrunden for afgørelsen forklaret efterfølgende.

Afgørelse om samvær og kontakt kan påklages til Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og en ung, der er fyldt 12 år.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2 og 18, 2018-19, 1. samling.

5.

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte og/eller anmeldte tilsynsbesøg på f.eks. psykiatriske afdelinger, sikrede afdelinger eller opholdssteder.

Efterfølgende udarbejdes der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på stedet, og tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til den region eller afdeling, hvor tilsynsbesøget har fundet sted.

Når spørgsmålene er besvaret, udarbejder § 71-tilsynet en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af konkrete forhold på afdelingen.

De endelige tilsynsrapporter er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

5.1

Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vordingborg

Den 3. december 2018 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vordingborg.

I den endelige rapport udtalte tilsynet

»§ 71-tilsynet finder det positivt, at afsnittene har formået at nedbringe anvendelsen af tvang, og herunder at afsnittene har nået målet om at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer med 50 pct. inden 2020 samtidig med, at antallet af fastholdelser og anvendelsen af beroligende medicin også er nedbragt.

§ 71-tilsynet finder Psykiatri Syd i Vordingborgs rekrutteringsproblemer bekymrende, og har på den baggrund stillet spørgsmål til sundhedsministeren og Region Sjælland, og har i den forbindelse fået oplyst hvilke initiativer der vil blive taget for at imødegå problemet.

Tilsynet fik et godt indtryk af de fysiske rammer for afsnittene.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 80, 2018-19, 1. samling.

5.2

Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg

Den 3. december 2018 var § 71-tilsynet på et uanmeldt besøg på Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg.

I den endelige rapport udtalte tilsynet

»Tilsynet finder det positivt, at medarbejderne virkede meget imødekommende overfor de forskellige beboeres ønsker og behov, og at tilsynet fik en meget kvalificeret modtagelse på et uanmeldt tilsynsbesøg.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at beboerne var åbne og venlige og virkede glade for at bo på institutionen.

§ 71-tilsynet noterede sig, at Midthuset bar præg af at være et hjem for teenagere, og at rengøringen kunne være bedre.

§ 71-tilsynet har efterfølgende fået oplyst af Region Sjælland, at de er opmærksomme på, at rengøringen kan forbedres, og at der er iværksat en plan for dette.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 78, 2018-19, 1. samling.

5.3

Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjælland

§ 71-tilsynet aflagde den 14. januar 2019 et anmeldt tilsynsbesøg på Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjælland.

I den endelige rapport udtalte tilsynet

»Tilsynet bemærker, at det er positivt at de fysiske rammer har fået et løft og virker rene og pæne om end besøgsrummet på Gården fremstår en smule trangt.

Tilsynet finder det positivt, at tilsynet under det opfølgende tilsynsbesøg fik et langt bedre indtryk af institutionen.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 25, 2018-19, 2. samling.

5.4

Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgnafsnit E1

Den 4. februar 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgnafsnit E1.

I den endelige rapport udtalte tilsynet

»§ 71-tilsynet finder det særdeles positivt, at tilsynet oplevede en god patientinformation og kommunikation mellem personale og patienter.

§ 71-tilsynet finder det positivt, at Region Hovedstaden Psykiatri og Rigshospitalet har iværksat initiativer til at forbedre kostleverancen til de psykiatriske afdelinger med henblik på at imødegå kritikken af maden.

§ 71-tilsynet finder det særdeles tilfredsstillende, af afsnittet har formået at nedbringe antallet af bæltefikseringer med 100 pct., og at de dermed mere end opfylder målsætningen om i 2020 at have halveret antallet af bæltefikseringer.

§ 71-tilsynet noterer sig, at antallet af episoder med akut medicin med tvang er steget, og at afsnittet er opmærksom på forebyggende foranstaltninger inden beslutningen om akut medicin med tvang anvendes.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bilag 101, 2018-19, 1. samling.

6.

Møder

6.1

Møde med Esbjerg Kommune om sagsbehandling af tvangsanbringelsessager

Den 5. november 2018 holdt § 71-tilsynet møde med Esbjerg Kommune vedrørende kommunens praksis og procedurer i sager om tvangsanbragte børn og unge.

Esbjerg Kommune orienterede bl.a. om den interne organisering på familie- og forebyggelsesområdet, herunder at kommunen har nedsat et børne-unge-team, som tager vare på alle sager om tvangsanbringelser.

6.2

Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 15. januar 2019 et møde med Folketingets Ombudsmand, hvor ombudsmanden bl.a. orienterede tilsynet om, hvordan ombudsmandens tilsynsbesøg og fokusområder i 2018 var forløbet, og om fokusområder for 2019.

Tilsynet og ombudsmanden drøftede endvidere sager af fælles interesse og erfaringer med generelle problemstillinger i sager om tvangsanbragte børn, herunder bl.a. retten til samvær og kontakt til barnets netværk.

6.3

Møde med Det Psykiatriske Patientklagenævn

Den 5. februar 2019 holdt tilsynet et møde med Det Psykiatriske Patientklagenævn.

På mødet blev tilsynet orienteret om nævnets behandling af klagesager fra psykiatriske patienter.

På baggrund af mødet stillede tilsynet en række spørgsmål til sundhedsministeren om tvangsindgreb og klagesager i psykiatrien.

Se materiale fra mødet på § 71 alm. del – bilag 52, 2018-19, 1. samling, og svar på tilsynets opfølgende spørgsmål på § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 14-16, 2018-19, 1. samling.

6.4

Møde med professor, dr.

jur.

Helle Bødker Madsen

Den 26. februar 2019 holdt tilsynet et møde med professor, dr.

jur.

Helle Bødker Madsen vedrørende tilsynets kompetence.

Tilsynet havde bedt Helle Bødker Madsen om at udarbejde et responsum med afsæt i et kommissorium, hvor tilsynet bad om at få belyst en række emner.

På mødet gennemgik Helle Bødker Madsen sit responsum, hvilket tilsynet tog til efterretning, og tilsynet bad Folketingets Administration om at arbejde med forslag til, hvordan en fremtidig organisering af § 71-tilsynet eventuelt kan se ud.

6.5

Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

Den 30. april 2019 holdt tilsynet et møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark.

På baggrund af mødet besluttede tilsynet at stille sundhedsministeren spørgsmål om skærmning til egen stue og om klagemuligheder for psykiatriske patienter.

Se § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 22, 2018-19, 1. samling.

Spørgsmålet er genstillet i 2. samling som spørgsmål 3.

Spørgsmålet er ved beretningens afgivelse ikke besvaret.

7.

Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kompetence og arbejde.

Målet er, at folderen skal medvirke til at oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsberøvede personer og dermed være med til at skabe opmærksomhed om, at administrativt frihedsberøvede personer, hvor end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med tilsynsbesøg.

Orientering om tilsynets arbejde kan findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

Julie Skovsby (S), formand, Camilla Fabricius (S), Rasmus Helveg Petersen (RV), Trine Torp (SF), Peder Hvelplund (EL), Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Stén Knuth (V) og Liselott Blixt (DF), næstformand.

1.

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1

Det retlige grundlag

1.2

Opgaver

1.3

Udtalelser

2.

Indledning

3.

Konkrete sager

4.

Spørgsmål til ministre

4.1

Ventelister til Sikringen i Slagelse

4.2

Revurderinger af tvangsforanstaltninger

4.3

Forhold for tvangsanbragte børn

5.

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1

Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vordingborg

5.2

Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg

5.3

Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjælland

5.4

Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgnafsnit E1

6.

Møder

6.1

Møde med Esbjerg Kommune om sagsbehandling af tvangsanbringelsessager

6.2

Møde med Folketingets Ombudsmand

6.3

Møde med Det Psykiatriske Patientklagenævn

6.4

Møde med professor, dr.jur.

Helle Bødker Madsen

6.5

Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

7.

Oplysning om tilsynets arbejde