Legislator Case Law & Legislation
20181XX00810 DK

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019) - L 198

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 198 Valid

Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 198 Valid

Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justering af tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for personbefordring til og fra visse øer og etablering af en særlig godsordning for Mandø)

(Lovforslag nr. L 198)

Der er den 2. november 2018 indgået aftale mellem regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer.

Lovforslaget udmønter de initiativer i aftalen, som kræver ny lovgivning.

Lovforslaget udmønter initiativet om kompensation til de kommuner, som ellers ville få et mindre tilskud på passagerområdet som følge af ny fordelingsnøgle, der tager højde for forskydninger i omsætnings- og trafiktal.

Med finansloven for 2019 er der afsat nye midler på 5,3 mio. kr. årligt fra 2019 til tilskudsordningen på passagerområdet, som finansierer denne kompensation.

Med lovforslaget får kommuner med små øer større fleksibilitet i forhold til selv at beslutte, hvornår tilskudsmidlerne på passagerområdet skal anvendes inden for en tidsramme på maksimalt 46 uger sammenlagt i det pågældende kalenderår.

Endvidere etablerer lovforslaget hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan yde et årligt tilskud på 91.000 kr. fra 2019 til Esbjerg Kommune med henblik på at etablere en særlig ordning for Mandø med fælles transport af gods til og fra fastlandet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →