Legislator Case Law & Legislation
20181XX00586 DK

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2019) - L 144

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 144 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2019)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 144 Valid

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om skattefri seniorpræmie

(Lovforslag nr. L 144)

Lovforslaget udmønter punktet om seniorpræmie under punktet ”Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet”, som er en del af finanslovsaftalen for 2019, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti) og Dansk Folkeparti har indgået.

Med lovforslaget indføres en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer inden for de første 12 måneder efter opnået folkepensionsalder.

Personer skal være skattepligtige i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Ordningen administreres af Udbetaling Danmark.

Med lovforslaget sikres det, at ordningen bliver så nem at administrere som muligt, og den vil som udgangspunkt blive baseret på en registerbaseret sagsbehandling både i forhold til fastlæggelse af målgruppen for ret til seniorpræmie, opgørelse af løntimer og udbetaling af seniorpræmie.

Det skønnes, at der vil blive udbetalt seniorpræmie til 5.596 personer i 2020, svarende til offentlige udgifter på ca. 168 mio. kr. Lovforslaget forventes at øge arbejdsudbuddet med 636 personer i 2020.

Præmien er med en statslig finansiering på 100 procent.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →