Legislator Case Law & Legislation
20181XX00130 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2018) - L 55

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 55 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2018)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 55 Valid

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og udlændingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser samt justering af de supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring)

(Lovforslag nr. L 55)

Med lov nr. 1499 af 11. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) blev der indført en mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte at iværksætte et transportøransvar, som betyder, at transportører kan pålægges strafansvar, hvis de bringer udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum her til landet fra et andet Schengenland, hvis der er indført midlertidig grænsekontrol ved den pågældende grænse.

Ifølge lovens § 3 skal der fremsættes forslag om revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser i folketingsåret 2017-18.

Muligheden for at kunne iværksætte transportøransvar ved de indre Schengengrænser vurderes fortsat at være en vigtig del af myndighedernes beredskab til at håndtere en mulig fremtidig situation, hvor presset på Danmark øges voldsomt.

Det foreslås derfor i lovforslaget at opretholde bestemmelsen i udlændingelovens § 59 a, stk. 2, om transportøransvar.

Samtidig pålægges udlændinge- og integrationsministeren i folketingsåret 2023-2024 at fremsætte et nyt lovforslag om revision af reglerne.

Det foreslås endvidere at ændre udlændingelovens § 9, stk. 16 , således, at den herboende person for at opnå ægtefællesammenføring skal opfylde mindst én ud af tre såkaldt supplerende overførte betingelser, mod to ud af tre supplerende betingelser i den gældende bestemmelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →