Legislator Case Law & Legislation
20181XX00026 DK

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018) - L 48

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 48 Valid

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2018)

SF.L#LOKDOK28 2018 L 48 Valid

Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud

(Lovforslag nr. L 48)

Formålet med dette lovforslag er at øge brugen af elektronisk fakturering på tværs af EU-medlemslande, og dermed gøre det lettere at handle på tværs af grænser i EU.

Lovforslaget har til hensigt at åbne op for et europæisk marked for elektronisk handel og give erhvervslivet mulighed for at fremsende standardiserede elektroniske fakturaer i forbindelse med offentlige udbud i andre EU-lande.

Standardiseringen af faktureringen i EU’s indre marked vil ligeledes føre til øget tilgængelighed og bedre konkurrence ved offentlige udbud.

Siden 2005 har vi i Danmark anvendt elektronisk fakturering til det offentlige.

Danmark har i løbet af de seneste år gjort store fremskridt med hensyn til virksomhedernes integration af digital teknologi, og er derfor et af de førende lande på EU-plan.

Med dette lovforslag fastholdes Danmarks position som et af de førende lande på området ved at udvikle og understøtte en mere digital udbuds- og indkøbsproces.

Denne udvikling skaber mere effektive processer, reducerer transaktionsomkostninger og letter arbejdet for både det offentlige og for erhvervslivet.

Med lovforslaget stilles der krav om, at offentlige myndigheder, indkøbscentraler og ordregivende enheder skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer, som er udarbejdet i overensstemmelse med den fælleseuropæiske fakturastandard, som fremgår af direktivet.

Lovforslagets regulering gælder kun ved køb eller kontrakter i forbindelse med offentlige udbud.

Lovforslaget forpligter således ikke private virksomheder, idet de fortsat vil kunne anvende de eksisterende standarder.

Lovforslaget forventes at lette arbejdet og omkostninger for virksomheder, der har handel med offentlige myndigheder i andre EU-lande

Lovforslaget implementerer direktiv om elektronisk fakturering i forbindelse med offentligt udbud, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud – også omtalt som e-faktureringsdirektivet.

Ikrafttrædelsesdatoen for lovforslaget er den 27. november 2018.

Lovforslaget finder anvendelse fra den 18. april 2019 for statslige ordregivere og indkøbscentraler og finder anvendelse fra den 18. april 2020 for ikke-statslige ordregivere og ordregivende enheder.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →