Beretning om »Ny Start« (beretningom»nystart«)
Statutory Text (3 Articles)
Beretning afgivet af Undervisningsudvalget den 30. april 2019
Beretning
om
»Ny Start«
1.
Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti er stor tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor parterne indgår aftaler om arbejdsmarkedsrelaterede forhold.
Dansk Folkeparti har tillid til, at KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening i fællig når frem til en aftale.
Dansk Folkeparti ser samtidig med bekymring på de stadigt stigende forsøg på indblanding fra Folketingets side i disse forhold.
Det er en uskik og vil på sigt underminere den danske model, hvis Folketinget ikke respekterer den.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at folkeskolens styrkepositioner skal fastholdes, så folkeskolen fortsat er forældres og elevers førstevalg.
Det kræver en folkeskole, der kan fastholde og rekruttere dygtige og engagerede lærere, og som har rammer, der understøtter, at lærere og ledere kan lykkes med deres opgaver.
KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening aftalte derfor i forbindelse med overenskomstresultatet i 2018 samarbejdet »Ny Start«, der skal understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og sikre undervisning af høj kvalitet.
KL og Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening har et ønske om, at det fornyede centrale samarbejde skal inspirere til samarbejde lokalt mellem kommuner og Danmarks Lærerforenings kredse.
Det lokale samarbejde kan bl.a. understøttes i arbejdet med at udmønte bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og videnområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).
Socialistisk Folkeparti registrerer, at parterne i resultatpapiret fra den 27. april 2018 bl.a. omtaler
Socialistisk Folkeparti bakker op om arbejdet i »Ny Start« og ser gerne en aftale om lærernes arbejdstid ved næste overenskomstforhandling.
2.
Udvalgsarbejdet
Udvalget har drøftet sagen på 1 udvalgsmøde.
P.u.v.
Pernille Rosenkrantz-Theil
formand
-
muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler,
-
styrkelse af arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapital og fokus på god undervisning,
-
sikring af, at nyuddannede får en god start i lærerlivet,
-
betydningen af samarbejdet mellem ledelse og TR,
-
afdækning af bureaukrati og overstyring og
-
anvendelse af viden fra forskning.