Legislator Case Law & Legislation
20181SS00010 DK

Beretning om tidlig orientering om EU-sager og lister over verserende sager af større rækkevidde efter nyvalg

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

BR#LOKDOK51 2018 10 Valid

Beretning afgivet af Europaudvalget den 12. april 2019

Beretning

om

tidlig orientering om EU-sager og lister over verserende sager af større rækkevidde efter nyvalg

BR#LOKDOK51 2018 10 Valid

Udvalget for Forretningsordenen (UFO) afgav den 28. november 2018 betænkning og indstilling nr. B 53 om behandlingen af EU-sager i Folketinget.

I betænkningen opfordrer UFO Europaudvalget til at gå i dialog med regeringen om et styrket samarbejde, som skal sikre

– En tidligere mundtlig orientering af udvalgets medlemmer om EU-sager af større rækkevidde.

– Mulighed for en liste over alle ikke færdigforhandlede EU-sager af større rækkevidde efter nyvalg til Folketinget.

UFO finder det på den baggrund ønskeligt, om Europaudvalget får anledning til at drøfte EU-sager på et tidligere tidspunkt med regeringen end det tidspunkt, hvor regeringen ifølge de nuværende regler og praksis skal forelægge dem til forhandlingsoplæg for at sikre Folketingets indflydelse.

Som aftalt i Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006 holder regeringen allerede løbende og så tidligt som muligt Europaudvalget orienteret om sager af større rækkevidde.

Dette kan bl.a. ske under et fast dagsordenspunkt, »Siden sidst«, i forbindelse med regeringens almindelige forelæggelser for Europaudvalget.

Fremover vil regeringen som klar hovedregel mundtligt orientere Europaudvalget om sådanne EU-sager mindst én gang, før de forelægges til forhandlingsoplæg, så udvalgets medlemmer får yderligere kendskab til sagerne og mulighed for at gøre regeringen bekendt med deres synspunkter om disse på et tidligere tidspunkt.

Hvis regeringens orientering ikke sker som led i en rådsmødeforelæggelse, optræder den selvstændigt under punktet »Siden sidst« på Europaudvalgets dagsorden.

Idet regeringen skønner, hvilke sager der forelægges til forhandlingsoplæg, henstiller UFO, at det vil være gavnligt, at regeringen i forbindelse med nyvalg til Folketingets orientering udarbejder en liste over alle ikke færdigforhandlede EU-sager, som regeringen tidligere har forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg.

Regeringen vil udarbejde en sådan liste hurtigt efter nyvalg og så vidt muligt, før Europaudvalget mødes første gang, således at det nye udvalg får et overblik over sagerne.

Europaudvalget har tidligere drøftet, om der er brug for at fastsætte en generel udløbsdato for regeringens forhandlingsoplæg.

Udvalget finder dog ikke dette hensigtsmæssigt.

Hertil er forløbet og varigheden af de mange sager i Rådet for forskelligartede.

UFO henstiller også, at Europaudvalget og regeringen snarest når til en forståelse om en effektuering af hidtil trufne beslutninger vedrørende regeringens orientering af Folketinget om implementeringen eller suppleringen af EU-retsakter i dansk ret.

Europaudvalget ønsker, at denne forståelse opnås på baggrund af bl.a. de af Folketinget bestilte forskningsprojekter.

P.u.v.

Erik Christensen

formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →