Beretning om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene
Statutory Text (5 Articles)
Beretning afgivet af Finansudvalget den 11. oktober 2018
Beretning
om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene
1.
Baggrund
FN’s 17 verdensmål blev formelt vedtaget den 25. september 2015 og skal frem mod 2030 være verdens rettesnor for bæredygtig udvikling.
Målene vedrører mange forhold, lige fra uddannelse, ligestilling og vækst til bæredygtig og ansvarlig produktion, til afskaffelse af sult og fattigdom og fremme af bedre sundhed og trivsel.
I 2017 blev der etableret et tværpolitisk netværk for FN’s verdensmål for medlemmer af Folketinget (2030-netværket).
Netværket er nedsat for at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om målene, og netværket fungerer som platform for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet m.v.
2030-netværket har i brev af 2. maj 2018 bedt alle Folketingets udvalg arbejde med verdensmålene, så målene bliver tænkt ind i det løbende politiske arbejde.
Netværket foreslår bl.a. mulighed for at etablere en parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene på tværs af flere udvalg, som f.eks. kan komme med anbefalinger til regeringen.
En række udvalg, bl.a. Miljø- og Fødevareudvalget, Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, Udenrigsudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, drøfter løbende verdensmålene, mens andre udvalg endnu ikke har besluttet, hvordan de vil behandle målene.
Det kan være værdifuldt, at nogen påtager sig det overordnede ansvar og den koordinerende rolle i forhold til at styrke det parlamentariske arbejde med verdensmålene i Folketinget, da det kan bidrage til fremdrift i arbejdet med verdensmålene.
2.
Politiske bemærkninger
Udvalget har på den baggrund besluttet at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe under Finansudvalget.
Arbejdsgruppen forankres i Finansudvalget, fordi Finansudvalget er et tværgående udvalg, der ikke er bundet af et enkelt ressort.
Verdensmålene berører ofte mere end ét udvalgsområde og vedrører både national og international politik og økonomi.
En forankring i Finansudvalget vil sikre stabilitet og kontinuitet omkring arbejdet.
En forankring i Finansudvalget vil endvidere spejle regeringens organisering, idet Finansministeriet varetager regeringens opfølgning på verdensmålene og har udarbejdet regeringens nationale handlingsplan for arbejdet.
Den parlamentariske arbejdsgruppe har til formål at sikre fremdrift i forhold til opfyldelse af verdensmålene i Danmark.
Arbejdsgruppen skal sikre, at der sker en koordinering af arbejdet i de af Folketingets udvalg, der er i berøring med verdensmålene.
Dernæst skal den parlamentariske arbejdsgruppe være initiativtager til drøftelser af nye muligheder og løsninger for arbejdet med verdensmålene frem mod 2030.
Arbejdsgruppens medlemmer
Den parlamentariske arbejdsgruppe består af 2 medlemmer fra Finansudvalget og derudover af op til 2 medlemmer fra hvert parti.
Formandskabet udgøres af 1 formand og 2 næstformænd.
Formanden for arbejdsgruppen skal enten være formand eller næstformand for Finansudvalget, mens den ene af næstformændene skal være medlem af Udenrigsudvalget, og den anden næstformand medlem af arbejdsgruppen.
Begge valgforbund skal være repræsenteret i formandsskabet.
Formålet med denne konstruktion er at sikre koordinering mellem verdensmålenes nationale og udenrigspolitiske sigte og en smidig arbejdsproces for sekretariatet ved godkendelse af samrådsspørgsmål m.m. Udvalget ønsker, at partierne udpeger medlemmer, så både nationale og internationale delmål favnes.
Medlemmerne anses som repræsentanter og ordførere for verdensmålene, og de opfordres til samlet set at dække centrale fagudvalg.
Medlemmerne opfordres til at engagere sig i arbejdet og deltage i de planlagte aktiviteter.
Folketingssekretariatet stiller sekretariatsbistand til rådighed for arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen skal bl.a. arbejde ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål
Arbejdsgruppen har mulighed for at komme med anbefalinger til regeringen og til det fremadrettede parlamentariske arbejde med verdensmålene i Folketinget.
Inden udgangen af folketingsåret 2019-20 afgiver Finansudvalget en beretning om arbejdsguppens arbejde, og det bør afklares, om arbejdsgruppen bør erstattes af et særligt udvalg for arbejdet med verdensmålene.
Tidshorisont
Arbejdsgruppen fungerer foreløbig indtil udgangen af folketingsåret 2019-20, så der dannes bro mellem to valgperioder.
Beretningen sendes i offentlig høring.
Ved nyvalg genoptages arbejdsgruppens aktiviteter ved godkendelse heraf af Finansudvalget.
Mødekadence
Arbejdsgruppen mødes cirka hver tredje uge til en aktivitet.
Hvis aktiviteten er relevant for medlemmer uden for arbejdsgruppen, inviteres de til at deltage.
Aktiviteter
Arbejdsgruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, der kan indgå i fælles løsningsforslag, herunder benytte 2030-netværket til at indsamle viden, som kan indgå i udvalgsarbejdet.
Arbejdsgruppen kan vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder, analyser, samråd (via Finansudvalget), gennemgang af materiale, studieture og virksomhedsbesøg og stille spørgsmål til ministre (via Finansudvalget) eller andre landes parlamenter via ECPRD (European Center for Parliamentary Research and Documentation) om praksis i andre lande m.v.
Følgende aktiviteter forudses frem til juli 2019
Flere aktiviteter kan løbendende tilføjes efter arbejdsgruppens ønske.
Finansministeriet og Udenrigsministeriet orienteres om arbejdsgruppen og inviteres til aktiviteter, hvor det vurderes relevant.
P.u.v.
Joachim B.
Olsen
formand
1)
Hvordan arbejder fagudvalgene og de respektive ministerier med verdensmålene?
2)
Hvad kan andre lande lære af Danmark, og hvad kan Danmark lære af andre lande i arbejdet med verdensmålene?
3)
Hvordan arbejdes der internationalt (EU, Nordisk Ministerråd, IPU m.v.) med verdensmålene, og hvad kan Danmark lære heraf?
4
Hvordan er fremdriften med verdensmålene i Danmark, og hvad gør regeringen for at sikre fremdrift?
5)
Hvordan arbejder civilsamfund og erhvervsliv med verdensmålene, og kan arbejdsgruppen være med til at understøtte de gode eksempler og kendskabet til dem?
6)
Hvordan kan det nationale fokus på arbejdet med verdensmålene øges?
7)
Hvordan sikrer arbejdsgruppen, at Folketinget fastholder fokus på verdensmålene frem mod 2030?
8)
Kan arbejdet med verdensmålene forankres i Folketinget i en mere fast form?
1)
Høring med inddragelse af civilsamfundet, jan/feb 2019.
2)
Samråd med finansministeren om regeringens fremdriftsrapport om handlingsplanen for implementering af verdensmålene, juni 2019.
3)
Deltagelse i det årlige møde i FN's - High level Political Forum on Sustainable Development (HLPF), juli 2019.
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende behandlingen af verdensmålene
Bilagsnr.
2017-18
Titel
FIU alm. del - bilag 112
Brev af 2/5-18 fra Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene vedr.
anbefalinger til udvalgene om arbejdet med Verdensmålene
FIU alm del - bilag 181
Forslag om parlamentarisk arbejdsgruppe under Finansudvalget vedr.
verdensmålene
Bilagsnr.
2018-19
Titel
FIU alm. del - bilag 1
1. udkast til beretning
FIU alm. del - bilag 4
2. udkast til beretning
Spørgsmålsnr.
2018-19
Titel
FIU alm del - spm.
21
Spm.
om ministeriernes ressortfordeling af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål, til finansministeren