Forslag til folketingsbeslutning om finansielle og energimæssige krav ved godkendelse af store elforbrugende virksomheder som datacentre i Danmark

Fremsat den 30. april 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL), Eva Flyvholm (EL), Pernille Skipper (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om finansielle og energimæssige krav ved godkendelse af store elforbrugende virksomheder som datacentre i Danmark

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om finansielle og energimæssige krav ved godkendelse af store elforbrugende virksomheder som datacentre i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 153)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen, at der straks indføres et planlægningsstop for virksomheder med et meget stort energiforbrug, indtil der er indført krav, som betyder, at de pågældende virksomheder skal opfylde en række krav knyttet til finansieringen af det nødvendige energiforbrug og nyttiggørelse af eventuel overskudsvarme.

Danmark er som foregangsland med en stor og stigende andel vedvarende energi og lave elpriser blevet attraktivt for bl.a. en række globale aktører, som har besluttet eller overvejer at placere (yderligere) datacentre i Danmark.

Ifølge rapporten »Store datacentre i Danmark« fra Klimarådet kan der forventes op til ni sådanne datacentre, der med et energiforbrug på 7 TWh om året vil kræve, at der opføres yderligere to havvindmølleparker frem til 2030 blot for at fastholde det mål på 55 pct. VE i for 2030, som indgår i Energiaftalen fra juni 2018.

Det er positivt, hvis det stigende energiforbrug til it-datadrift dækkes via vedvarende energi, men knap så positivt, hvis det sker på bekostning af, at andet energiforbrug bliver mere fossilt.

Vi kan populært sagt ikke acceptere, at store globale virksomheder gives mulighed for at »nasse på« den grønne omstilling, som hele det danske samfund bidrager til at gennemføre.

Derfor er det kun ret og rimeligt, at store elforbrugere, som tiltrækkes af den danske grønne omstilling, også bidrager hertil med deres relative andel, så danske elforbrugere ikke står med regningen herfor.

Hvis de vil nyde, må de også yde.

Det kunne eksempelvis være virksomheder med et samlet elforbrug på over 0,5 TWh årligt, hvilket er på niveau med det samlede elforbrug i hele Esbjerg Kommunes område.

Flere af datacenteraktørerne har meldt ud, at det er deres hensigt, at de alene skal køre på vedvarende energi.

Ifølge COWI’s »Temaanalyse om store datacentre« udgivet af Energistyrelsen i februar 2018 forventes seks datacentre i 2030 at have et samlet elforbrug på 7 TWh, hvilket svarer til et forbrug på 1.200 GWh årligt for hvert af dem.

Konkret har Apple, der står bag datacenteret i Viborg, oplyst, at man vil etablere en solcellepark på 43 MW og et ikke nærmere defineret antal vindmøller, men har tidligere annonceret et 30 MW stort vindanlæg.

Disse to anlæg tilsammen vil dog kun årligt kunne producere ca. 150 GWh, altså 12-13 pct. af behovet, når datacentret er fuldt udbygget.

Disse centre har så stor indflydelse på elforbruget i Danmark, at vi ikke kan overlade det til virksomhedernes egne uforpligtende hensigtserklæringer, hvad de ender med selv at etablere af VE-produktion.

Derfor er der behov for, at der snarest udvikles et regelsæt for, hvorledes dette skal foregå, og at der, indtil dette sker, ikke laves nye aftaler eller godkendelser af flere virksomheder, herunder også anlæg, som er under igangværende forhandlinger, f.eks. i Udenrigsministeriets kontor for »Invest in Denmark«.

Konkret kan det f.eks. udformes, så der ikke kan gives lokalplanstilladelser, før virksomheden har accepteret en række krav knyttet til sit energiforbrug.

I rapporten fra Klimarådet er der sat lys på, hvor meget det belaster den danske samfundsøkonomi, såfremt de pågældende virksomheder ikke bidrager ud over de nugældende regelsæt.

Der er naturligvis knyttet usikkerheder hertil, da mange faktorer kan udvikle sig anderledes end forventet.

Men på bundlinjen når Klimarådet frem til at i 2030 vil det årligt koste samfundet ca. 400 mio. kr. i ekstraomkostninger som følge af de til den tid etablerede datacentre.

Der er heri modregnet de indtægter, som datacentrene vil bidrage med som almindelige elkunder i Danmark.

Det er således beløb, som over få år vil andrage flere milliarder kroner, som det danske samfund skal betale, såfremt der ikke findes en model, som sikrer, at datacentrene og eventuelle lignende virksomheder dækker denne merudgift.

Hvis vi om 10 år vil se, at produktionen af el på to ud af de tre store havvindmølleparker, som indgår i Energiaftalen, alene går til at dække et merforbrug hos datacentre og ikke til den grønne omstilling, vil de danske elforbrugere med rette føle sig ført bag lyset, og virksomhederne bag datacentrene vil med rette kunne blive udråbt som grønne snyltere.

Hvad der er endnu værre, er, at vi vil bevæge os væk fra Parisaftalens mål i stedet for at komme det nærmere, hvis ikke datacentrenes enorme energiforbrug dækkes af ny, yderligere vedvarende energi, som skal lægges oveni det, som allerede er aftalt i Energiaftalen.

Stadig flere partier i Folketinget erkender allerede i dag, at Energiaftalen i sig selv ikke er tilstrækkelig, til at Danmark kan bidrage positivt til Parisaftalens mål, og der skal etableres mere sol og vind på kort sigt.

Derfor vil alle have en interesse i, at der findes en reel løsning på problemet.

Hele elområdet er dog kun den ene halvdel af problemstillingen.

Det store forbrug af el til køling ender som varme, der udledes til luften, hvis ikke det via varmepumper udnyttes i fjernvarmesektoren.

Således bliver ca. 90 pct. af den strøm, der bruges i et datacenter, til varme.

I Sønderjylland, hvor der er planlagt to datacentre, vil overskudsvarmen kunne forsyne hele Sønderjylland og Flensborg med fjernvarme, men det vil kræve investeringer i størrelsesordenen 1,25-1,50 mia. kr. i transmissionsledninger og varmepumper.

Det er uholdbart, at dette økonomisk alene skal hænge på de lokale varmeforbrugere, og at en nyttiggørelse skal baseres på lokale økonomiske vurderinger.

Vi er nødt til at sikre en medfinansiering fra virksomhederne, som sikrer, at økonomien bliver tilstrækkelig god, til at overskudsvarmen udnyttes.

Derfor skal der også indarbejdes krav om at bidrage til løsninger, som sikrer, at overskudsvarmen udnyttes, f.eks. med krav til placering og medfinansiering, så fjernvarmeselskaber kan nyttiggøre varmen i deres fjernvarmeforsyning til konkurrencedygtige priser, også selv om den leveres uden beregning fra datacentrenes side.

Det kan ikke være rimeligt, at de lokale varmekunder eller skatteborgerne skal betale merudgiften for at sikre, at de enorme varmemængder, virksomhederne producerer, ikke går tabt.