Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler

Fremsat den 20. marts 2019 af Peter Kofod (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf og økonomisk sanktion for fremsættelse af bombetrusler.

(Beslutningsforslag nr. B 148)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at fremsætte et lovforslag, der indebærer, at straffen for at fremsætte bombetrusler skærpes markant, og samtidig indebærer en økonomisk sanktion, som pålægges den dømte, svarende til de offentlige myndigheders udgifter til håndtering af bombetruslen.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 148, folketingsåret 2014-15, 1. samling.

Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, B 148 som fremsat, og tillæg F, møde 88 kl.

15.27.

Formålet med forslaget er at skærpe straffen for fremsættelse af bombetrusler, som medfører forstyrrelser af den offentlige ro og orden og giver økonomiske tab for de forskellige involverede parter.

Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at skærpe straffen for at fremsætte bombetrusler, da disse har meget store konsekvenser, både menneskelige og økonomiske, for dem, som udsættes for truslerne, og for de offentlige myndigheder, der skal håndtere truslerne.

Derudover skaber bombetrusler en generel frygt i befolkningen, som særligt er aktualiseret af den forhøjede terrortrussel, der er imod Danmark.

Dette ønsker forslagsstillerne at forandre ved at skærpe straffen for bombetrusler og dermed sende et signal om, at bombetrusler er en alvorlig lovovertrædelse.

Bombetrusler afstedkommer et anseeligt økonomisk tab både for de berørte, men også for de offentlige myndigheder, hvorfor forslagsstillerne ønsker, at den dømte i forbindelse med straffen pålægges en økonomisk sanktion svarende til de offentlige myndigheders udgifter til håndtering af bombetruslen.

DF fremsatte sammen med KF og LA et beslutningsforslag i 2015 om skærpet straf for at fremsætte bombetrusler, der forstyrrer den offentlige transport m.v. (B 148, folketingsåret 2014-15, 1. samling).

Under 1. behandling af beslutningsforslaget den 7. maj 2015 var der positive tilkendegivelse fra Venstre og SF om at skærpe straffen for bombetrusler og pålægge den dømte at betale en del af omkostningerne.

Socialdemokratiet var ikke afvisende, men ville bl.a. afvente udfaldet af en kommende højesteretsdom.

Beslutningsforslaget blev efterfølgende henvist til Retsudvalget, hvor et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstillede beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal (S, RV, EL, SF og SIU) indstillede forslaget til forkastelse.

Forslagsstillerne bemærker, at både S, V, LA og KF efterfølgende er kommet med positive tilkendegivelser om, at domstolene skal idømme højere straffe for bombetrusler (»Blå blok varsler strengere straffe for bombetrusler«, nyheder.tv2.dk, den 28. marts 2016).

Efter de gældende regler er fremsættelse af bombetrusler omfattet af straffelovens § 266 om trusler, der har en strafferamme på indtil 2 års fængsel.

Der kan også være tale om overtrædelse af straffelovens § 135 om forårsagelse af ugrundet udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet m.v., som har en strafferamme på indtil 3 måneders fængsel.

Derudover kan der være tale om ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, med en strafferamme på indtil 2 års fængsel.

Endelig kan en bombetrussel også være omfattet af straffelovens § 193 om omfattende forstyrrelser af driften af almindelige samfærdselsmidler med en strafferamme på indtil 6 års fængsel.

(REU alm. del – svar på spørgsmål 86, folketingsåret 2014-15, 1. samling.)

Straffen for bombetrusler var indtil juli 2015 typisk fængsel af 20-30 dages varighed.

Med Højesterets dom i den såkaldte Lalandiasag blev normalstraffen for bombetrusler tredoblet til fængsel i 3 måneder (REU alm. del – svar på spørgsmål 691, folketingsåret 2016-17).

Højesteret fastslog, at der ved straffastsættelsen i sager om bombetrusler, der indebærer en overtrædelse af straffelovens § 266 om trusler og § 135 om forårsagelse af ugrundet udrykning af politi m.v., kan tages udgangspunkt i en straf på fængsel i 3 måneder, (Højesterets dom afsagt den 3. juli 2015 (sag 52/2015)).

Den nævnte højesteretsdom drejede sig om en medarbejder i Lalandia som 3 dage i træk i august 2014 fremsatte bombetrusler mod sin arbejdsplads, hvilket medførte evakuering, afspærring og bevogtning af feriecenteret.

Bombetruslerne havde derfor alvorlige konsekvenser for både gæster og ansatte i feriecenteret og indebar også store omkostninger for Lalandia.

I byretten blev den tiltalte idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 266 om trusler og § 135 om forårsagelse af ugrundet udrykning af politi m.v. Landsretten skærpede straffen til 3 måneders fængsel, hvoraf de 2 måneder blev gjort betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden ankede derefter sagen til Højesteret, som skærpede straffen yderligere til 6 måneders fængsel, hvoraf de 4 måneder blev gjort betinget med vilkår om 100 timers samfundstjeneste.

(Nykøbing Falster Rets dom af 2. september 2014 (1-3769/2014), Østre Landsrets dom af 28. januar 2015 (S-2509-14) og Højesterets dom afsagt den 3. juli 2015 (sag 52/2015).)

Konsekvenserne for gerningsmanden blev altså, at han efter tre bombetrusler mod sin arbejdsplads og de deraf følgende konsekvenser for både Lalandia, dets gæster og ansatte samt politiets og andre offentlige myndigheders involvering skulle afsone 2 måneders fængsel i stedet for 1 måned.

Dette er for forslagsstillerne slet ikke rimeligt set i forhold til antallet af trusler og de omfattende gener, bombetruslerne medførte.

De økonomiske konsekvenser for Lalandia var i omegnen af 435.000 kr. Af højesteretsdommen fremgår, at de tre bombetrusler samlet set medførte et betydeligt ressource- og tidsforbrug for politiet og redningsmandskab opgjort til 500 timer for politiet og 30 timer for brandvæsen og ambulance (»Bombetrusler mod Lalandia kostede 500 politi-timer«, tv2.dk, den 5. juli 2015, og Højesterets dom afsagt den 3. juli 2015 (sag 52/2015)).

Et andet eksempel er bombetruslen mod Odense Banegård i december 2014, som DSB over for TV 2 vurderede kostede omkring 1 mio. kr. for DSB til erstatningsrejser, personale, ekstra busser m.v. (»Bombetrussel i Odense koster DSB op mod en million kroner«, tv2.dk, den 20. december 2014).

Dertil kommer politiets ressourceforbrug til håndtering af bombetruslen, som ikke er opgjort.

Af et svar fra justitsministeren til Retsudvalget fremgår, at »Rigspolitiet ikke er bekendt med sager, hvor politiets udgifter til håndteringen af falske bombetrusler har medført nedlæggelse af erstatningskrav mod gerningsmanden.« (REU alm. del – svar på spørgsmål 87, folketingsåret 2014-15, 1. samling).

Det vil dermed sige, at de offentlige udgifter, som en bombetrussel medfører, efterfølgende bliver betalt af skatteborgerne.

Forslagsstillerne mener ikke, at dette er rimeligt, og ønsker ud over strafskærpelse, at de personer, der dømmes for fremsættelse af bombetrusler, også pålægges at betale for de omkostninger, som truslerne har forårsaget for de offentlige myndigheder.

Endelig ønsker forslagsstillerne at understrege, at bombetrusler, der fremsættes af enten mindreårige eller psykisk syge selvfølgelig ikke skal blive berørt af dette beslutningsforslag, men derimod tages hånd om af ungdomskriminalitetsnævnet, de sociale myndigheder eller psykiatrien, eventuelt ved hjælp af en behandlingsdom.

Over for disse to grupper ønsker forslagsstillerne, at det sikres, at der bliver taget tilstrækkeligt hånd om dem for at forebygge gentagelser.

For uanset hvem der indgiver bombetrusler, vil det for de berørte have store konsekvenser.