Forslag til folketingsbeslutning om udvidet tolkegebyr

Fremsat den 12. marts 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidet tolkegebyr

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udvidet tolkegebyr.

(Beslutningsforslag nr. B 142)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at stramme reglerne for adgang til betalt tolkehjælp, så der som udgangspunkt opkræves tolkegebyr for alle tolkeydelser for udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 3 år.

Den 31. maj 2018 vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen (V, LA og KF), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sundhedsministerens lovforslag nr. L 213 om ændring af sundhedsloven, der fastsatte regler for egenbetaling for tolkebistand (jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 213 som fremsat, tillæg B, betænkning over L 213, og tillæg F, møde 85 kl.

11.14, møde 103 kl.

14.16 og møde 105 kl.

10.10).

Lovforslaget udmøntede en del af »Aftale om finansloven for 2018«, hvor der var enighed om at indføre et gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år.

Udgangspunktet om betaling af gebyr kan bl.a. fraviges for personer, der på grund af f.eks. alder og/eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne sig og anvende danskkundskaber.

Reglerne om, at der skal opkræves gebyr for tolkebistand, gælder ikke for personer fra det tyske mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand for at kunne anvende det tyske sprog, og for tolkning til og fra det grønlandske og færøske sprog.

Loven har haft virkning siden den 1. juli 2018.

I foråret 2018 etablerede Finansministeriet en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at udvide muligheden for tolkegebyr til andre områder i den offentlige sektor.

Arbejdet er endnu ikke tilendebragt, omend det har stået på i meget lang tid.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør det være muligt for Folketingets partier at tage stilling til, om ordningen skal udvides.

Regeringspartiet Liberal Alliance har i februar 2019 meldt klart ud, at partiet ønsker, at udlændinge med mere end tre års ophold i Danmark selv skal betale for alle tolkeydelser.

Forslagsstillerne er enige i, at ordningen skal udstrækkes til at gælde for alle tolkeydelser, der ydes til udlændinge med mere end 3 års ophold i Danmark.

Det skal være udgangspunktet.

Det er rimeligt, at man efter 3 års ophold i Danmark enten har lært så meget dansk, at man kan begå sig i samfundet uden tolk, eller at man har et arbejde, der giver en løn, så man selv kan betale for tolkeydelser.

Danske kommuner brugte i 2017 227 millioner kroner på tolkeydelser, hvilket er en stigning på 78 pct. siden 2014, fremgår det af TV2.dk den 18. februar 2019, »Trods advarsler: Partier er klar til at udvide tolkegebyret«.