Legislator Case Law & Legislation
20181BB00119 DK

Forslag til folketingsbeslutning om hjemmel til kommuner til etablering af gratis wi-fi til gavn for borgere og erhvervsliv

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2018 119 Valid

Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om hjemmel til kommuner til etablering af gratis wi-fi til gavn for borgere og erhvervsliv

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om hjemmel til kommuner til etablering af gratis wi-fi til gavn for borgere og erhvervsliv.

(Beslutningsforslag nr. B 119)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2018 119 Valid

Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til, at der skabes hjemmel for kommunerne til at etablere wi-fi på offentligt tilgængelige steder og give offentligheden gratis adgang hertil.

BSF B#LOKDOK41 2018 119 Valid

Der kan være mange gode grunde til at etablere gratis offentlig wi-fi på udvalgte offentlige arealer i en kommune.

Det kan være mere bekvemt og billigere for borgerne end træk på data over mobilnettet og attraktivt i forhold til turister, hjemløse m.fl.

Ankestyrelsen har imidlertid i en afgørelse af 18. januar 2019 om en kommunes betaling for gratis wi-fi fastslået, at der i dag mangler hjemmel til, at en kommune – aktuelt Silkeborg – kan etablere denne service over for borgere og erhvervsliv (Ankestyrelsens brev af 18. januar 2019 til Silkeborg Kommune om betaling for gratis wi-fi, j.nr. 2016-65230 (https://ast.dk/filer/tilsynet/nyhedsbrev/nyhedsbreve-2019/nyhedsbrev-januar-2019/gratis-wi-fi.pdf)).

Det ønsker forslagsstillerne at rette op på med dette beslutningsforslag.

Hvorvidt offentlig wi-fi er en god idé i en given kommune, og i hvor store områder det skal udbredes, mener forslagsstillerne trygt kan overlades til den enkelte kommune i dialog med kommunens borgere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →