Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation ved medhold i klagesager

Fremsat den 4. december 2018 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om økonomisk kompensation ved medhold i klagesager

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation ved medhold i klagesager.

(Beslutningsforslag nr. B 55)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden juni 2019 at fremsætte de fornødne lovforslag og/eller foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med det formål, at der kan udbetales kompensation til borgere i tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse efter serviceloven.

Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 35 (om økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager), folketingsåret 2015-16.

Der henvises til www.folketingstidende.dk , Folketingstidende 2015-16, sektion A, B 35 som fremsat, sektion B, betænkning over B 35, og sektion F, møde 40 kl.

19.07 og møde 108 kl.

10.48.

Baggrund for forslaget

Forslagsstillerne mener, det er rimeligt, at borgere, der ved Ankestyrelsen får medhold i en klagesag mod kommunen, kan tilkendes en økonomisk kompensation.

Hver dag træffer kommuner afgørelser efter lov om social service om forhold vedrørende ældre og udsatte borgere.

Det kan f.eks. være i sager om hjemmehjælp, personlig pleje og lign.

I en række tilfælde indebærer afgørelsen, at borgeren mister et gode helt eller delvis, som borgeren hidtil har haft.

Det kan f.eks. være, at borgeren har fået tildelt hjemmehjælp i 6 timer om ugen, men at kommunen nu træffer afgørelse om at nedsætte hjemmehjælpen.

Kommunen træffer afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens forhold på baggrund af den gældende lovgivning.

Men virkeligheden er også, at kommunens økonomi kan være en faktor, der påvirker afgørelsen, når kommunen skal have økonomien til at hænge sammen.

I mange kommuner træffes afgørelser, som kommunen godt ved er på kant med loven, og kommunen kan også have en interesse i at prøve lovens rammer af.

Der er herved nogle uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter i den nuværende struktur til fordel for den kommunale myndighed.

Er borgeren ikke enig i eller tilfreds med den kommunale afgørelse, kan borgeren klage over afgørelsen til kommunen, hvor sagen revurderes, og hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen, der herefter behandler sagen.

Kompensation

Forslagsstillerne mener, det er rimeligt, at borgeren tilkendes en kompensation i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i vedkommendes klagesag, idet borgeren i en periode har måttet lide under kommunens forkerte afgørelse og har måttet undvære hjælp fra kommunen.

Hvis borgerens klage eksempelvis omhandlede nedsat hjemmehjælp med 4 timer om ugen, har borgeren tålt denne forringelse, mens klagesagen har kørt.

Hvis hele klageforløbet har strakt sig over eksempelvis 10 måneder, har borgeren lidt under 4 timers ugentlig manglende hjemmehjælp gennem 10 måneder, hvilket efter forslagsstillernes opfattelse skal udløse en kontant kompensation.

Den myndighed, der har truffet den forkerte beslutning, skal afholde udgifter til kompensationen.

Kompensationen skal tjene to formål: For det første skal den være et plaster på såret til borgeren over det manglende gode, borgeren ikke har haft adgang til i klageperioden.

For det andet skal den være et signal til kommunen om at være mere omhyggelig med at træffe de rigtige afgørelser første gang.

En kompensationsordning vil dermed skabe et økonomisk incitament, så kommunen træffer den rigtige afgørelse første gang.

Kompensationen må ikke erstatte eller træde i stedet for en eventuel højere erstatning, der ellers ville være blevet tilkendt klageren.

Kompensationens størrelse skal stå i et rimeligt forhold til borgerens manglende gode og den tid, borgeren har manglet godet, og skal udmåles af Ankestyrelsen, når der træffes endelig afgørelse i sagen.

I forhold til økonomien i dette forslag skal det bemærkes, at kommunerne finansieres over bloktilskuddet til at yde en konkret, individuel og korrekt vurdering af borgernes hjælpebehov.

Såfremt en kommune ikke har leveret efter lovens forskrifter, har kommunen opnået en besparelse, som vil kunne anvendes til kompensation over for borgeren.

Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal regeringens forslag til udmøntning af beslutningsforslaget, herunder afgrænsning af målgruppen og de konkrete kompensationstakster, drøftes med de partier, som stemmer for beslutningsforslaget.