Legislator Case Law & Legislation
20181BB00001 DK

Forslag til folketingsbeslutning om genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2018 1 Valid

Fremsat den 3. oktober 2018 af Serdal Benli (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Serdal Benli (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om genoptagelse af modtagelse af kvoteflygtninge.

(Beslutningsforslag nr. B 1)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2018 1 Valid

Folketinget pålægger regeringen at genoptage modtagelsen af minimum 500 kvoteflygtninge årligt efter aftale med FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR).

BSF B#LOKDOK41 2018 1 Valid

Det er forslagsstillernes grundholdning, at asylsystemet i dag ikke er retfærdigt.

Asylsystemet favoriserer dem, der har penge og styrke nok til at nå til Europa, mens dårligere stillede flygtninge, der opholder sig langt fra Europa, i praksis er afskåret fra hjælp uden for nærområdet.

Samtidig er det SF’s overbevisning, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage.

Derfor er der brug for en reform, der sikrer kontrol med den spontane asylansøgning, men som også øger hjælpen til flygtninge uden for Europa.

De personer, der ved egen kraft søger beskyttelse i Europa, er ikke altid dem, der har det største behov for beskyttelse, og nogle har slet ikke et legitimt krav på asyl.

Det faktum, at vi for indeværende ikke kan hjælpe alle, bør ikke betyde, at vi ikke hjælper nogen.

FN's kvoteflygtningeordning er en af hjørnestenene i et funktionelt asylsystem og bør på sigt udvides, ikke indskrænkes.

Ordningen har siden 1979 fungeret på den måde, at størstedelen af kvoteflygtningene kommer til Danmark gennem et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, danske embedsmænd og UNHCR.

Vi kan derfor være sikre på, at kvoteflygtninge har akut brug for hjælp, lever under særdeles ringe kår og har potentiale til at integrere sig i det samfund, de bliver en del af.

Det er en langt mere fair metode til genbosættelse af mennesker, der flygter fra krig, tortur og forfølgelse, end at kræve, at de skal sætte livet på spil på en farefuld rejse mod Europa.

Netop derfor er det kontraproduktivt at suspendere den ordning netop nu, hvor der er opbrud i asylsystemet over hele EU.

Danmark bør gå forrest og vise, at vi tror på, at FN's kvoteflygtningesystem er fremtiden for et retfærdigt og humanistisk asylsystem.

Alligevel har et flertal bestående af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ikke blot valgt at opsige Danmarks deltagelse i ordningen i et enkelt år.

Partierne har også udvidet det såkaldte pusterum for dansk kvoteflygtningemodtagelse til at gælde endnu et år og har overdraget mandatet til at tage beslutningen helt og aldeles til den til enhver tid siddende minister.

De 500 mennesker, der tidligere blev modtaget gennem kvoteflygtningeordningen årligt, kan ikke med nogen rimelighed siges at udgøre en udfordring for den danske sammenhængskraft eller for integrationen som sådan.

Det er ikke humanistisk at afvise modtagelsen af mennesker, der har et så akut og legitimt krav på hjælp, til fordel for at vinde en smal, symbolpolitisk sejr i kapløbet om at stramme reglerne for asylansøgning mest muligt.

Det er baggrunden for, at Socialistisk Folkeparti fremsætter dette forslag.

Forslaget pålægger regeringen omgående at genoptage samarbejdet med UNCHR og dermed igen leve op til den praksis, der har været i Danmark i årtier.

Danmark bør igen modtage sin årlige andel på 500 kvoteflygtninge til umiddelbar genbosættelse.

Forslaget indebærer yderligere, at Udlændingestyrelsen med det samme påbegynder de nødvendige forberedelser til i praksis at genoptage samarbejdet med UNCHR og Dansk Flygtningehjælp om at sikre udvælgelse og modtagelse af kvoteflygtningene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →