Legislator Case Law & Legislation
201818L01031 DK

Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsykiatrisk behandling m.v. og sundhedsloven (Anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler og justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Ændringsforslag stillet den 24. april 2019

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om retspsykiatrisk behandling m.v. og sundhedsloven

(Anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler og justering af takster for psykiatriske færdigbehandlingsdage)

[af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til § 1

Af sundhedsministeren

1)

I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 19 a ændres i stk. 2 »andre« til: »personer«.

[Præcisering]

Af sundhedsministeren

2)

I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 19 a ændres to steder i stk. 8 »patientens« til: »patienters«, og »patienten« ændres til: »patienter«.

[Præcisering]

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til § 2

Af sundhedsministeren

3)

I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 2, indsættes efter »kendelse«: », eller som er omfattet af stk. 1, nr. 4«.

[Benyttelse af private institutioner som led i varetagelsen af ambulant behandling af patienter]

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, kan overlægen ved mistanke som nævnt i stk. 1 med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en patient eller andre, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det foreslås, at ordet »andre« ændres til ordet »personer«.

Med ændringen præciseres terminologien i bestemmelsen, således at det fremgår tydeligere, at der kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af personer (andre end patienter), der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, kan sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele, kropsvisitation af patienten, anvendelse af kropsscannere og anvendelse af narkohunde.

Det foreslås, at ordet »patientens« ændres til ordet »patienters«, og at ordet »patienten« ændres til »patienter«.

Baggrunden for ændringen er, at sundhedsministeren efter bestemmelsen kan fastsætte regler, som vil gælde for alle patienter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med ændringsforslaget ikke er tilsigtet en ændring af den gældende bestemmelse i psykiatrilovens § 19 a, stk. 5, hvorefter sundhedsministen kan fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patientens post, undersøgelse af patientstuer og patientens ejendele samt kropsvisitation af patienten m.v. Der er således alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 2, nr. 1, vedrørende § 1, stk. 2, i lov om retspsykiatrisk behandling m.v. kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og på anden måde undergives psykiatrisk behandling i henhold til dom eller kendelse.

Det foreslås, at regionsrådet endvidere kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter, som er omfattet af stk. 1, nr. 4, i lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Med ændringen får regionerne adgang til at lade private institutioner, f.eks. psykiatriske privathospitaler, varetage behandlingen af personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.

Det bemærkes, at ændringen alene giver mulighed for, at regionsrådet kan benytte private institutioner som led i varetagelsen af den ambulante behandling af patienter.

ÆF3 L#LOKDOK40 2018 164 A Valid

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 4, stk. 3, forbliver regler fastsat i medfør af § 238, stk. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018, i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8 som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7 og 9.

Det foreslås at henvisningen til lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, ændres til § 3, nr. 6-8.

Baggrunden for ændringen er, at sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8, ikke er affattet ved lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, men ved lovforslagets § 3, nr. 6-8.

Der er således alene tale om en korrektion uden indholdsmæssig betydning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →