Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 (Konsekvenser af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst m.v.)
Statutory Text (5 Articles)
Ændringsforslag stillet den 14. december 2018
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021
(Konsekvenser af aftale om lavere skat på arbejdsindkomst m.v.)
[af finansministeren (Kristian Jensen)]
Til § 3
Af Benny Engelbrecht (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
1)
I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »205,7« til: »205,2«.
[Modgående justering af statsligt udgiftsloft for driftsudgifter til nyt kommunalt udgiftsloft for 2020]
Af Benny Engelbrecht (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2)
I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 1, stk. 2, ændres »251,8« til: »252,3«.
[Bidrag fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indregnes ikke i det kommunale udgiftsloft for 2020]
Til § 4
Af Benny Engelbrecht (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
3)
I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ændres »210,0« til: »209,0«.
[Modgående justering af statsligt udgiftsloft for driftsudgifter til nyt kommunalt udgiftsloft for 2021]
Af Benny Engelbrecht (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
4)
I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 1, stk. 2, ændres »251,3« til: »252,3«.
[Bidrag fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indregnes ikke i det kommunale udgiftsloft for 2021]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
Ændringsforslagene ændrer ikke på det samlede udgiftsloft for det enkelte år og dermed heller ikke på de offentlige underskud m.v., men ændrer udelukkende på fordelingen af dette på stat og kommuner, således at man ikke for 2020 og 2021 på forhånd indregner det af regeringen ønskede bidrag fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for disse år.
I følge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger finansministeren udgiftslofterne som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi m.v. Vedtages lovforslaget og lovforslaget om udgiftslofter for 2022 (lovforslag nr. L 2) uden ændringer, er rammerne altså, at der indregnes et bidrag på 0,5 mia. kr. i 2020, 1,0 mia. kr. i 2021 og 1,5 mia. kr. i 2022.
Det ønsker forslagsstillerne ikke.
Udgiftslofterne for kommuner for 2020-2022 bør som udgangspunkt for forhandlingerne om kommunernes økonomi fastholdes på 2019-niveuaet, dog bortset fra mere tekniske korrektioner, ændret opgavefordeling og lign.
Såfremt finansministeren senere indgår en aftale med kommunerne, kan ministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg foretage en omfordeling af udgiftslofterne, jf. budgetlovens § 8.
Mia. kr. 2019-PL
2019
2020
2021
2022
2019
2020
2021
2022
Med lovforslaget
Med ændringsforslaget
Statsligt udgiftsloft for driftsudgifter
202,7
205,7
210,0
217,1
202,7
205,2
209,0
215,6
Kommunalt udgiftsloft
252,3
251,8
251,3
250,8
252,3
252,3
252,3
252,3
I alt
455,0
457,5
461,3
467,9
455,0
457,5
461,3
467,9
Bem.
Der stilles ikke forslag om ændring af det regionale udgiftsloft eller udgiftsloftet for overførselsindkomster.
Uddrag af budgetloven
» § 7.
Finansministeren medtager på forslaget til finanslov en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de 3 følgende finansår og de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Stk. 2.
Finansministeren lægger de i stk. 1 nævnte udgiftslofter til grund for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi m.v.
§ 8.
Uanset §§ 6 og 7 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forbindelse med det årlige aktstykke om fastsættelse af statens bloktilskud til kommuner og regioner m.v. foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.«