Betænkning over Forslag til lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 5. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
[af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
1.
Ændringsforslag
Sundhedsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
4.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2018 og var til 1. behandling den 23. november 2018.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 9. juli 2018 dette udkast til udvalget, jf. Sundheds- og Ældreudvalgets alm. del – bilag 403 (folketingsåret 2017-18).
Den 15. november 2018 sendte sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Liselott Blixt
(DF)
fmd.
Karin Nødgaard
(DF)
Karina Adsbøl
(DF)
Susanne Eilersen
(DF)
Jeppe Jakobsen
(DF)
Jan Erik Messmann
(DF)
Jane Heitmann
(V)
Hans Christian Schmidt
(V)
Hans Andersen
(V)
Martin Geertsen
(V)
Thomas Danielsen
(V)
Jacob Jensen
(V)
Laura Lindahl
(LA)
May-Britt Kattrup
(LA)
Erik Lund
(KF)
Astrid Krag
(S)
Flemming Møller Mortensen
(S)
Malte Larsen
(S)
Julie Skovsby
(S)
nfmd.
Karin Gaardsted
(S)
Lea Wermelin
(S)
Yildiz Akdogan
(S)
Peder Hvelplund
(EL)
Finn Sørensen
(EL)
Pernille Schnoor
(ALT)
Torsten Gejl
(ALT)
Lotte Rod
(RV)
Kirsten Normann Andersen
(SF)
Trine Torp
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
46
Dansk Folkeparti
(DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
34
Enhedslisten
(EL)
14
Liberal Alliance
(LA)
13
Alternativet
(ALT)
10
Radikale Venstre
(RV)
8
Socialistisk Folkeparti
(SF)
7
Det Konservative Folkeparti
(KF)
6
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Nunatta Qitornai
(NQ)
1
Tjóðveldi
(T)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Til § 6
Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget
1)
I 1. pkt. ændres »opgave« til: »opgaver«.
[Korrektion]
Til § 7
Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I stk. 1 ændres »certificeringsinstitutioner« til: »certificeringsinstitutioners varetagelse af opgaver efter denne lov«, og i stk. 2 ændres »tilsyn med certificeringsinstitutioner« til: »tilsynet«.
[Korrektion]
Til § 8
Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget
3)
I stk. 1 ændres »indbringes for« til: »indgives til«.
[Korrektion]
Til nr. 1
Det foreslås, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgaver.
Baggrunden for ændringen er, at certificeringsinstitutionerne efter lovforslaget har flere opgaver, og at sundhedsministeren således efter lovforslagets § 6 skal kunne fastsætte nærmere regler om certificeringsinstitutionernes opgaver.
Dette er også i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til bestemmelsen.
Der er således alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 7, stk. 1, ændres, således at sundhedsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med certificeringsinstitutionernes varetagelse af opgaver efter denne lov.
Baggrunden for ændringen er, at sundhedsministeren efter lovforslaget som led i sit almindelige ressortansvar for sundhedsområdet har det overordnede ansvar for at sikre, at certificeringsinstitutionerne lever op til de krav, der er fastsat i loven og i godkendelse til at certificere fremmedsprogstolke, og i den forbindelse fører tilsyn hermed.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7, stk. 1.
Der er således alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.
Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 2 ændres, således, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om tilsynet, herunder om tilsynsbesøg og certificeringsinstitutionernes oplysningspligt.
Der er alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen som konsekvens af ændringen af § 7, stk. 1.
Til nr. 3
Det foreslås, at en klage over eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet kan indgives til sundhedsministeren, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.
Baggrunden for ændringen er, at en klage rettelig indgives til en myndighed, som det også fremgår af lovforslagets § 8, stk. 2, og således ikke indbringes for en myndighed.
Der er dermed alene tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen.