Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 30. november 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning
(Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)
[af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
1.
Ændringsforslag
Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3.
Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslagets langsigtede intention om at støtte elproduktion på biomasse med et tilskud, der modsvarer merprisen ved at anvende ikkefossile brændsler.
Til gengæld mener vi ikke, at regeringens forslag til overgangsordning til fulde beskytter varmeforbrugerne mod urimelige prisstigninger, og vi har derfor kæmpet for en bedre overgangsordning.
Under 1. behandling nævnte flere partier specifikt bekymringer for varmeforbrugere i Østjylland, på Vestegnen og andre steder, og ministeren tilkendegav i Folketinget, at man ville tage en yderligere forhandling om overgangsordningen.
Disse forhandlinger og ministerens seneste ændringsforslag kan dog ikke siges væsentligt at have ændret noget ude i virkeligheden, hvorfor vi vil opfordre ministeren til at genoptage en reel drøftelse af de berørte områders problemer inden 3. behandling.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
5.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2018 og var til 1. behandling den 9. november 2018.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 3. juli 2018 dette udkast til udvalget, jf. EFK alm. del – bilag 329 (folketingsåret 2017-18).
Den 25. oktober 2018 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Mikkel Dencker
(DF)
Dorthe Ullemose
(DF)
Ib Poulsen
(DF)
Pia Adelsteen
(DF)
Jan Rytkjær Callesen
(DF)
Claus Kvist Hansen
(DF)
Thomas Danielsen
(V)
fmd.
Jacob Jensen
(V)
Kristian Pihl Lorentzen
(V)
Torsten Schack Pedersen
(V)
Marcus Knuth
(V)
Carl Holst
(V)
Carsten Bach
(LA)
Villum Christensen
(LA)
Orla Østerby
(KF)
Bjarne Laustsen
(S)
Lennart Damsbo-Andersen
(S)
Jens Joel
(S)
Kirsten Brosbøl
(S)
Lea Wermelin
(S)
nfmd.
Karin Gaardsted
(S)
Søren Egge Rasmussen
(EL)
Øjvind Vilsholm
(EL)
Rasmus Nordqvist
(ALT)
Christian Poll
(ALT)
Rasmus Helveg Petersen
(RV)
Ida Auken
(RV)
Pia Olsen Dyhr
(SF)
Trine Torp
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet
(S)
46
Dansk Folkeparti
(DF)
37
Venstre, Danmarks Liberale Parti
(V)
34
Enhedslisten
(EL)
14
Liberal Alliance
(LA)
13
Alternativet
(ALT)
10
Radikale Venstre
(RV)
8
Socialistisk Folkeparti
(SF)
7
Det Konservative Folkeparti
(KF)
6
Inuit Ataqatigiit
(IA)
1
Nunatta Qitornai
(NQ)
1
Tjóðveldi
(T)
1
Javnaðarflokkurin
(JF)
1
Til § 1
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
1)
I den under nr. 4 foreslåede § 45 a indsættes i stk. 4, 1. pkt., efter »stk. 2 og 3«: », med op til 4 år«.
[Ændring af muligheden for forlængelse af støtteperiode som følge af reinvesteringer]
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
2)
I den under nr. 4 foreslåede § 45 a udgår stk. 4, 5. pkt.
[Konsekvensrettelse]
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
3)
I den under nr. 4 foreslåede § 45 a udgår stk. 8.
[Lovteknisk ændring]
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
4)
I den under nr. 4 foreslåede § 45 b udgår stk. 4.
[Lovteknisk ændring]
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
5)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer
01.
I § 50, stk. 5, indsættes som 4. pkt.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udsteder regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for elproduktionsanlæg omfattet af §§ 45 a og 45 b.
[Lovteknisk ændring]
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
6)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer
02.
I § 51, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 46 og 47« til: »§ 47«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 3
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget
7)
I stk. 2 ændres »og 14-17« til: », 14, 02 og 15-17«.
[Konsekvensrettelse]
Til nr. 1 og 2
Ved reinvesteringer i anlæg, der producerer elektricitet ved afbrænding af biomasse, vil energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af det fremsatte lovforslag og under nærmere angivne betingelser skulle kunne give tilsagn om forlængelse af støtteperioderne til og med den 31. marts 2023.
Det foreslås, at denne tidsfrist udgår, og at forlængelse af støtteperioderne i stedet skal kunne ske med op til 4 år fra udløbet af den støtteperiode, der er fastsat i medfør af stk. 2 eller 3.
Til nr. 3-5
Ændringsforslagene indebærer, at de bemyndigelser til energi-, forsynings- og klimaministeren til at udstede regler om krav til installation, kontrol og aflæsning af teknisk måleudstyr for de elproduktionsanlæg, der omfattes af de støtteordninger til elproduktion ved afbrænding af biomasse, der foreslås i §§ 45 a og 45 b i lov om fremme af vedvarende energi, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3, flyttes fra §§ 45 a og 45 b til § 50, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi.
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter og tager højde for systematikken i lov om fremme af vedvarende energi.
Til nr. 6 og 7
Det foreslås, at henvisningen til §§ 46 og 47 i § 51, stk. 2, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi ændres til en henvisning til § 47 i lov om fremme af vedvarende energi.
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at det ved det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3, foreslås, at § 46 i lov om fremme af vedvarende energi ophæves.