Legislator Case Law & Legislation
201813LB0065 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om elektroniske cigaretter m.v. (Tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2018 65 B Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. november 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om elektroniske cigaretter m.v.

(Tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen)

LSV L#LOKDOK27 2018 65 B Valid

§ 1

I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, som ændret ved lov nr. 707 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 327 af 23. marts 2013 og § 3 i lov nr. 236 af 15. marts 2017, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 2 a indsættes

§ 2 b.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, overholdes.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter har til enhver tid uden forevisning af legitimation adgang til forhandleres butikslokaler med henblik på at kontrollere overholdelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter kan mod behørig legitimation og uden retskendelse kræve at få meddelt alle oplysninger fra detailforhandlere og købere af alkohol, tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1.

2.

§ 5, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således

For overtrædelse af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren m.v. med bøde.

Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 5, er af grov eller gentagen karakter.

LSV L#LOKDOK27 2018 65 B Valid

§ 2

I lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter m.v. foretages følgende ændring

1.

Efter § 15 indsættes i kapitel 6

§ 15 a.

Sundhedsministeren kan bemyndige Sikkerhedsstyrelsen til at føre kontrol med, at kravet i § 15, stk. 1, overholdes.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som Sikkerhedsstyrelsen bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →