Legislator Case Law & Legislation
201813L00226 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2018 226 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2018 226 Valid

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer

1.

§ 5, stk. 2, nr. 2, litra c og d, ophæves, og i stedet indsættes

c)

Billedkunst på 1.-6. klassetrin.

d)

Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.

e)

Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

2.

I § 14 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »bestemte« til: »fastsatte«.

3.

I § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres »1.200 timer« til: »1.110 timer«.

4.

I § 16 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten« til: »at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der«.

5.

§ 16 b affattes således

§ 16 b.

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan under samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Stk. 4.

Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

6.

Efter § 16 c indsættes

§ 16 d.

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer.

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

§ 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53.

Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning.

Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

7.

I § 40, stk. 6, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum

Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, skal mindst én repræsentant for skolebestyrelsen, jf. § 44, stk. 7, 1. pkt., deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen.

8.

I § 40, stk. 6, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »ledere,« til: »andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt«, og efter »§ 44, stk. 7« indsættes: », 2. pkt«.

9.

I § 40, stk. 7, 1. pkt., ændres »de fag« til: »de obligatoriske fag«.

10.

I § 40 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »niveauet og opfølgning herpå«: », de enkelte skolers afkortning af skole‌ugens længde«.

11.

I § 42, stk. 8, indsættes efter »enkelte elever eller lærere«: »m.v«.

12.

§ 42, stk. 12, 2. pkt., affattes således

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole.

13.

I § 44, stk. 7, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum

Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt.

14.

I § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver 2. pkt., ændres »ledere,« til: »andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt«, og efter »§ 40, stk. 6« indsættes: », 2. pkt«.

15.

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

LSV L#LOKDOK27 2018 226 Valid

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 15, træder i kraft den 1. august 2020.

LSV L#LOKDOK27 2018 226 Valid

§ 3

Stk. 1.

Minimumstimetallet for dansk som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever på 3. klassetrin i skoleåret 2020/21.

For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2.

Det vejledende timetal for tysk eller fransk som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden.

For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Det vejledende timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse i skoleåret 2022/23 for elever, der har afsluttet 4. klassetrin ved lovens ikrafttræden.

Det vejledende timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse i skoleårene 2021/22 og 2022/23 for elever, der har afsluttet 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden.

Det vejledende timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 6. klassetrin ved lovens ikrafttræden.

For elever omfattet af 1.-3. pkt. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d og e, som affattet ved § 1, nr. 1, og de vejledende timetal for håndværk og design samt madkundskab som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 3. klasse før lovens ikrafttræden og afslutter 7. klasse senest med udgangen af skoleåret 2023/24.

For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5.

Kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, skal være nået fra og med skoleåret 2025/26.

Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så den er mindst 90 pct. i 2021.

LSV L#LOKDOK27 2018 226 Valid

Bilag 1

» Bilag 1

Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene

Klassetrin

Bh.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Timetal i alt

A.

Humanistiske fag

Dansk

(minimumstimetal)

330

330

240

210

210

210

210

210

210

2.160

Engelsk

(vejledende timetal)

30

30

60

60

90

90

90

90

90

630

Tysk eller fransk

(vejledende timetal)

60

60

90

90

90

390

Historie

(minimumstimetal)

30

60

60

60

60

60

60

390

Kristendomskundskab

(vejledende timetal)

60

30

30

30

30

60

30

30

300

Samfundsfag

(vejledende timetal)

60

60

120

B.

Naturfag

Matematik

(minimumstimetal)

150

150

150

150

150

150

150

150

150

1.350

Natur/teknologi

(vejledende timetal)

30

60

60

90

60

60

360

Geografi

(vejledende timetal)

60

30

30

120

Biologi

(vejledende timetal)

60

60

30

150

Fysik/kemi

(vejledende timetal)

60

60

90

210

C.

Praktiske/musiske fag

Idræt

(vejledende timetal)

60

60

60

60

60

60

90

90

90

630

Musik

(vejledende timetal)

60

60

60

60

60

30

330

Billedkunst

(vejledende timetal)

30

60

60

60

30

30

270

Håndværk og design

(vejledende timetal)

60

90

60

60

270

Madkundskab

(vejledende timetal)

60

60

120

D.

Valgfag

(vejledende timetal)

60

60

60

180

E.

Årligt minimumstimetal pr. klassetrin

600

750

780

810

870

930

930

960

990

990

7.980 ekskl.

bh.

/8.580

Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.

Note: Bh.

: Børnehaveklasse.

Note: Ad punkt D.

Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.

Note: Ad punkt E.

Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Hvis konfirmationsforberedelsen finder sted på 8. klassetrin og det er besluttet at anvende § 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 undervisningstimer af det årlige minimumstimetal pr. klassetrin flyttes til 7. klassetrin.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →