Legislator Case Law & Legislation
201813L00136 DK

Forslag til Lov om ændring af søloven og lov om mortifikation af værdipapirer (Digital skibsregistrering)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2018 136 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. februar 2019

Forslag

til

Lov om ændring af søloven og lov om mortifikation af værdipapirer

(Digital skibsregistrering)

LSV L#LOKDOK27 2018 136 Valid

§ 1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 526 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer

1.

I § 39, stk. 3, 2. pkt., udgår », herunder også om indføring af dokumenter modtaget via telefax eller ved elektronisk overførsel i dagbogen«.

2.

§ 39 d affattes således

§ 39 d.

Den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skibet.

Fuldmagten skal indsendes til skibsregisteret elektronisk eller på papir.

Fuldmagten kan indsendes, inden den pågældende er berettiget til at råde.

Stk. 2.

Er fuldmagten ikke registreret inden modtagelsen af et dokument, der anmeldes til registrering på grundlag af fuldmagten, giver skibsregisteret fuldmagtshaver en frist på 7 dage til indsendelse af fuldmagten.

Stk. 3.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udformningen og indholdet af fuldmagter, der skal indsendes til skibsregisteret, herunder at fuldmagten skal indeholde oplysning om person- eller virksomhedsnummer for fuldmagtsgiver og fuldmagtshaver, og at papirfuldmagter skal være oprettet således, at de kan aflæses maskinelt, samt om en længste gyldighedsperiode for fuldmagter.

Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om skibsregisterets adgang til på begæring at forlænge fristen i stk. 2 og om, at skibsregisteret i forbindelse med registrering efter stk. 1 skal sende meddelelse til den, der ifølge registeret er berettiget til at disponere over den pågældende rettighed.

3.

Efter § 46 d indsættes før kapitel 3

Konvertering af ejerpantebreve

§ 46 e.

Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om konvertering af ejerpantebreve, herunder regler om, at rettigheder i registrerede ejerpantebreve, som har opnået beskyttelse mod aftaler og mod retsforfølgning efter reglerne i gældsbrevsloven, skal registreres inden en frist på 5 år for at bevare denne beskyttelse.

LSV L#LOKDOK27 2018 136 Valid

§ 2

I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 2. juli 2015, foretages følgende ændring

1.

I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »tinglyst«: »eller registreret«.

LSV L#LOKDOK27 2018 136 Valid

§ 3

Stk. 1.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1.

Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2.

LSV L#LOKDOK27 2018 136 Valid

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Dele af loven kan endvidere sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →