Legislator Case Law & Legislation
201813L00121 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2018 121 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. februar 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)

LSV L#LOKDOK27 2018 121 Valid

§ 1

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 2 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 19 indsættes før overskriften før § 21

Geografisk skoletilskud til efterskoler

§ 20.

Staten yder til hver efterskole et årligt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.

Stk. 2.

Har en efterskole færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever.

Beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr. årselev, fastsættes på de årlige finanslove.

2.

§ 23 a, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.

3.

I § 23 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

4.

I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 2, nr. 1«.

5.

I § 23 a, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »landbrugs-, social- og sundheds- samt«.

6.

I § 23 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

7.

§ 37, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Den samlede pulje for tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove.

Der fastsættes herefter på finansloven en takst på baggrund af den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed.

Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i lige store månedlige rater.

8.

I § 37 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

Stk. 4.

For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.

Stk. 5.

For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →