Legislator Case Law & Legislation
201813L00059 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2018 59 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. november 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at oprette talentklasser i musik og integrerede biblioteker)

LSV L#LOKDOK27 2018 59 Valid

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer

1.

I § 19 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen efter stk. 3 beslutte følgende

1)

At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.

2)

At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere.

3)

At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2.

I § 25 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse.

Optagelse af elever i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →