Legislator Case Law & Legislation
20171XX00784 DK

Skriftlig fremsættelse (11. april 2018) - L 219

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 219 Valid

Skriftlig fremsættelse (11. april 2018)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 219 Valid

Justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud)

(Lovforslag nr. L 219)

Med lovforslaget ønsker regeringen at slå fast, at det efter regeringens opfattelse ikke er foreneligt med værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund eller respekten for vores fællesskab at holde ansigtet skjult i det offentlige rum.

Ansigtet er således grundlaget for genkendelsen mennesker imellem, ligesom ansigtet giver mulighed for at aflæse andres signaler og følelser.

Ansigtet spiller en afgørende rolle i interaktionen i vores samfund.

Det er på denne baggrund, at regeringen foreslår et generelt tildæknings-forbud – det vil sige et forbud imod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.

Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde.

Undtaget fra forbuddet er tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Det er regeringens opfattelse og mål, at forslaget vil fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en ordentlig måde – med tillid og respekt, ansigt til ansigt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →