Legislator Case Law & Legislation
20171XX00752 DK

Skriftlig fremsættelse (23. marts 2018) - L 214

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 214 Valid

Skriftlig fremsættelse (23. marts 2018)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 214 Valid

Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-ekspone­rede asbestofre (Asbestloven)

(Lovforslag nr. L 214)

Lovforslaget implementerer Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019 mellem den tidligere regering (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om etablering af en godtgørelsesordning til andenhånds-eksponerede asbestofre.

Lovforslaget implementerer endvidere Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 mellem regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udvidelse af godtgørelsesordningen.

Fra den 1. januar 2016 har det været muligt at ansøge om godtgørelse, hvis man som ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever eller forælder til en person, der erhvervsmæssigt har været direkte udsat for asbestfibre, har været indirekte udsat for asbestfibre og som følge heraf har udviklet kræft i lungehinderne.

Godtgørelsesordningen er med virkning fra den 6. oktober 2017 udvidet således, at alle personer, der er eller har været en del af husstanden til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, er omfattet af ordningen.

Ordningen er desuden udvidet til at omfatte asbestudløst bughindekræft og testikelhindekræft.

Formålet med lovforslaget er ved en særskilt lov at regulere den adgang til at søge om godtgørelse ved nærmere bestemte asbestudløste kræftformer, som i dag hviler på finansloven.

Det er ikke hensigten at ændre vilkårene for at opnå godtgørelse.

Formålet er alene at sikre, at ordningen, der vil være gældende til og med 2025, af hensyn til de potentielle ansøgere hviler på en særskilt lov, der specifikt regulerer og opregner kriterierne for at opnå godtgørelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →