Legislator Case Law & Legislation
20171XX00726 DK

Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018) - L 195

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 195 Valid

Skriftlig fremsættelse (21. marts 2018)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 195 Valid

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.)

(Lovforslag nr. L 195)

Lovforslaget har primært til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer, som vil gøre det muligt for Danmark på mellemstatsligt grundlag at være tilsluttet den del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 (den reviderede Eurodac-forordning), der angår retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, når en sådan sammenligning er nødvendig i en konkret sag.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den reviderede Eurodac-forordning allerede delvist er gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 1575 af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning), som trådte i kraft den 1. januar 2016.

Med lovforslaget foreslås der bl.a. indført en bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven, hvorefter justitsministeren, som er ressortansvarlig for de retshåndhævende myndigheder, fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bestemmelser i forordningen om sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse.

Bemyndigelsen vil også blive benyttet til at bestemme, hvilken myndighed der skal være uafhængig kontrolmyndighed.

Det foreslås, at den del af lovforslaget, der angår den reviderede Eurodac-forordning, skal træde i kraft efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →