Legislator Case Law & Legislation
20171XX00640 DK

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2018) - L 172

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 172 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2018)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 172 Valid

Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse og lov om registrering af køretøjer (Ændring af satser og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer og adgang til Køretøjsregisteret for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler)

(Lovforslag nr. L 172)

Danmark deltager sammen med Luxembourg, Nederlandene og Sverige i en fælles ordning med vejbenyttelsesafgift for lastbiler til godstransport på 12 t eller derover (Eurovignetten).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at ordningen er tidssvarende og fortsat giver et incitament til at vælge de mest miljøvenlige køretøjer.

De foreslåede ændringer vil tilskynde til at udskifte ældre lastbiler med nyere og mere miljøvenlige lastbiler.

Lovforslaget gennemfører de ændringer i den mellemstatslige aftale om vejbenyttelsesafgift, som er vedtaget mellem parterne ved protokol af 6. december 2017.

En vedtagelse af lovforslaget skal samtidig betragtes som et samtykke til ratifikation af aftalen.

Det er aftalt, at satserne for afgift af vejbenyttelse differentieres yderligere efter emissionsnormer og forhøjes for visse køretøjer.

Satserne forhøjes mest for de køretøjer, der har de ringeste miljøegenskaber, mens satserne for de mest miljøvenlige køretøjer fastholdes på det hidtidige niveau.

Lovforslaget har yderligere til formål at gøre det muligt for virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler, at få adgang til Køretøjsregisteret, så virksomhederne via nummerpladeoplysninger kan sende en opkrævning til et køretøjs ejer.

Hertil kommer, at det med det foreslåede vil blive muligt at anvende betalingsløsninger, hvor trafikanterne ikke skal standse op for at betale for benyttelsen af vejen, broen eller tunnelen.

Det foreslåede tiltag forventes at lette administrationen ved betaling for brug af den omfattede infrastruktur, samt at gøre trafikanternes betaling mere smidig.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. juli 2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →