Legislator Case Law & Legislation
20171XX00468 DK

Skriftlig fremsættelse (20. december 2017) - L 123

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 123 Valid

Skriftlig fremsættelse (20. december 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 123 Valid

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om Vækstfonden

(Lovforslag nr. L 123)

Det overordnede formål med lovforslaget er at skabe den mest hensigtsmæssige juridiske ramme for etablering af en udbyttepolitik for Vækstfonden.

Dette følger af Nordsøaftalen indgået den 22. marts 2017 mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Som led i Nordsøaftalen er det besluttet, at Vækstfonden skal bidrage til finansieringen af aftalen via årlig udbyttebetaling fra seneste regnskabsår.

Der vurderes ikke at være en tilstrækkelig klar hjemmel til at udbetale udbytte til staten i Vækstfondens nuværende lovgrundlag, ligesom lovens opbygning og affattelse vanskeliggør en indarbejdelse af en sådan hjemmel.

Der skal derfor tilvejebringes den fornødne hjemmel til etablering af en udbyttepolitik.

Den relevante juridiske ramme vil således blive etableret ved at omdanne Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed.

Med lovforslaget lægges der desuden op til, at Vækstfonden får adgang til en likviditetsfacilitet via den statslige genudlånsordning i Nationalbanken med en låneramme på maksimalt 1 mia. kr. uden tidsbegrænsning.

Der er tale om en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.

Dette vil understøtte Vækstfondens realisering af den fastlagte udbyttepolitik.

Lovforslaget fremsættes for Folketinget i dag onsdag den 20. december, mens den offentlige høringsperiode vil løbe frem til den 9. januar 2018.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager dem, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →