Legislator Case Law & Legislation
20171XX00204 DK

Skriftlig fremsættelse (15. november 2017) - L 100

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 100 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. november 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 100 Valid

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter)

(Lovforslag nr. L 100)

Lovforslaget fremsættes som en udmøntning af ”Aftale med KL om kommunernes økonomi 2018”, som regeringen og KL indgik den 1. juni 2017.

Med lovforslaget ændres således vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed til kystbeskyttelse, herunder hård kystbeskyttelse, hvor det ikke skader nabostrækninger.

Med lovforslaget fjernes samtidig kravet om, at der skal være et behov for kystbeskyttelse inden for 25 år.

Herudover giver lovforslaget mulighed for, at der kan etableres kystbeskyttelse af bl.a. landbrugsarealer, haver mv., da beskyttelsessubjektet udvides.

Udvidelsen betyder, at myndighederne fremover ikke skal foretage en vurdering af, om beskyttelsessubjektet repræsenterer en tilstrækkelig værdi, til at der kan gives tilladelse til etablering af et kystbeskyttelsesanlæg.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →