Legislator Case Law & Legislation
20171XX00180 DK

Skriftlig fremsættelse (9. november 2017) - L 82

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 82 Valid

Skriftlig fremsættelse (9. november 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 82 Valid

Undervisningsministeren (Merete Riisager)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid m.v.)

(Lovforslag nr. L 82)

Lovforslaget fremsættes som led i opfølgningen på en evaluering af eux fra marts 2017.

De politiske partier bag Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) er enige om at gennemføre de ændringer, som fremgår af lovforslaget.

Ændringerne har været forelagt for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Formålet med lovforslaget er bl.a. at øge sammenhæng og synergi i det enkelte eux-forløb mellem erhvervsfag og gymnasiale fag, samt at sikre eleverne øget undervisningstid med lærertilstedeværelse i de gymnasiale fag.

Med lovforslaget foreslås indført et erhvervsområde og et erhvervsområdeprojekt i eux-forløb.

Endvidere foreslås begreberne undervisningstid og fordybelsestid indført for eux-forløb, ligesom det foreslås, at undervisningstiden øges til ca. 1.675 timer, og at der i undervisningstiden indgår en pulje på 80 timer for den enkelte elev.

Det foreslås derudover, at undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om skolernes løbende evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen, og at skolerne skal udarbejde en studieplan for undervisningen i de gymnasiale fag m.v. Endelig foreslås det, at prøve i skriftlig dansk på A-niveau bliver obligatorisk.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →