Legislator Case Law & Legislation
20171XX00068 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017) - L 23

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 23 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017)

SF.L#LOKDOK28 2017 L 23 Valid

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber (Implementering af takstreformer i Øst- og Vestdanmark samt mulighed for overdragelse af trafikkøberansvar m.v.)

(Lovforslag nr. L 23)

Lovforslaget har til formål at præcisere trafikselskabslovens bestemmelser om særligt takstkompetenceforhold og takstområder foranlediget af ikrafttrædelsen af Takst Sjælland af 15. januar 2017 og den forestående Takst Vest-reform.

Det foreslås dermed, at ensretningen af priserne inden for et trafikselskabs område samt det faste prishierarki mellem standardprodukter, som trafikvirksomhederne i henholdsvis Øst- og Vestdanmark er nået til enighed om, fastholdes.

Et andet formål med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan indgå aftale om at overdrage statens ansvar for trafikkøb af strækningen mellem Køge og Roskilde til Region Sjælland og potentielt strækningen mellem Skjern og Holstebro til Region Midtjylland.

Endelig foreslås det, at anvendelsesområdet i trafikselskabslovens § 11 om individuel handicapkørsel præciseres i overensstemmelse med, hvordan bestemmelsen fortolkes i dag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →